Gå direkte til indholdet
Udenrigsministeriet

Om Finlands og Danmarks fælles historie - Finlands Ambassade, København : Om Finland : Finlands og Danmarks fælles historie

FINLANDS AMBASSADE, København

Tlf. +45-3313 4214
E-post sanomat.kob@formin.fi
Dansk | Suomi | Svenska | facebook
Normal tekststørrelseStørre tekst
 

Om Finlands og Danmarks fælles historie

 

Fra plyndringstogter til samarbejde

Det er svært at datere de første kontakter mellem danskere og finner. På grund af arkæologiske fund ved man, at vikingerne, der besøgte Finland, først og fremmest kom fra Sverige, men det er ikke utænkeligt, at nogle også kom fra det område, der nu er Danmark. I hvert tilfælde har man fundet danske mønter fra Vikingetiden i Finland.

Efter at Finland var blevet en del af Sverige i 1100-tallet, blev kontakterne til Danmark hyppigere. Interessant i denne sammenhæng er beskrivelsen af en sejlrute fra Danmark til Porkkala ved Finlands sydlige kyst, som findes i Kong Valdemars jordebog.

Hvis Kalmarunionen for 600 år siden havde holdt, ville finner og danskere i dag måske være statsborgere i samme land. Sådan blev det jo ikke, men stridighederne mellem unionstilhængere og unionsmodstandere afspejledes også i Finland. I disse urolige tider var det ikke altid let at se forskellen mellem statslige hævnaktioner og plyndringstogter. I 1507 påtvang admiral Søren Norby øen Åland skatter, i 1522 plyndrede han byen Turku og fik størstedelen af Finland som len fra kong Christian 2. Da en anden dansker, Otte Rud, i 1509 plyndrede Turku - han tog bl.a. Domkirkens dyrbare skatte med sig hjem til Danmark - var det nærmest sørøveri. Rud led senere af samvittighedskvaler for sine ugerninger og tog på pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Han døde på vejen hjem. I 1925, altså over 400 år senere, blev Domkirkens værdifulde alterkalk returneret fra Ejby kirke på Sjælland til Turku takket være et dansk initiativ.

Olofsborgs bygherre var en dansk adelsmand

En af de mest kendte stormænd i 1400-tallets Finland var Erik Axelson Thott. Han sad i forskellige perioder bl.a. på slottene i Turku (Åbo), Hämeenlinna (Tavastehus) og Viborg som lensbaron. Som herre over Viborgs len lod Thott bygge Olofsborg i provinsen Savo som værn mod angreb fra øst. I vore dage fungerer denne Finlands mest imponerende middelalderborg som scene for Savonlinna Opera Festival.

Selv om finnerne måske havde anledning til en vis bitterhed på grund af de danske kaperes i 1500-tallet, havde danskerne på deres side også en grund til at være bitre. Den legendariske befalingsmand for det finske kavalleri Torsten Stålhandske i slutningen af 30-årskrigen tog Århusbispens værdifulde bibliotek med sig. Biblioteket blev senere skænket til Akademiets bibliotek i Turku, hvor det dog brændte totalt ved Turkus brand i 1827. Som et udtryk for den tids nære kulturkontakter besluttede Videnskabernes Selskab efter branden at donere en samling bøger til Akademiet. Akademiet og dets bibliotek blev efter branden flyttet til Helsinki. Til donationen hørte mange pragtværker, der i dag er nogle af de største bogskatte i Helsinki universitetsbibliotek. Bl.a. donerede kong Frederik 6. det fint illustrerede værk "Flora Danica".

Til toppen af siden

Finske kunstnere i Danmark i 1800-tallet

I senere tider har de mere positive relationer været fremtrædende mellem Finland og Danmark. I 1800-tallet fik de kulturelle kontakter mellem finner og danskere større betydning og specielt i århundredets anden halvdel tog mange finske kunststuderende og uddannede kunstnere til København for at studere og arbejde. For eksempel var næsten hele den første generation af betydelige finske billedhuggere, bl.a. Carl Eneas Sjöstrand, Walter Runeberg, Johannes Takanen og Felix Nylund virksomme i København i kortere eller længere perioder. Deres foretrukne lærer var professor Vilhelm Bissen på Kunstakademiet. Man plejede også at sige, at "de finske kunstneres vej til Rom og Paris gik gennem København". I de europæiske metropoler havde de unge finner mest kontakt med deres danske og øvrige nordiske kollegaer. 

Aleksis Kivi, den finsksprogede litteraturs store navn, havde Ludvig Holberg som forebillede. Holbergs indflydelse kan ses i Kivis komedie "Hedeskomagerne". Kivis skuespil "Leas" urpremiere 10.05.1869 betragtes som begyndelsen på det finsksprogede teater. Hovedrollen spilledes af den velkendte danske skuespillerinde Charlotte Raa, der lærte sin rolle udenad på finsk. 

N. F. S. Grundtvigs højskolebevægelse blev også godt modtaget i Finland, hvor man begyndte at grundlægge højskoler af samme type som skoler inspirerede af Grundtvig i Danmark.

I 1899 underskrev mange af Danmarks førende videnskabsmænd og kulturpersoner det internationale "Pro Finlandia"-manifest mod russificeringen af Finland og til støtte for den finske autonomi. I denne sammenhæng blev Jean Sibelius's "Finlandia" også kendt i Danmark.

Jean Sibelius besøgte Danmark for første gang i 1900 på vej til verdensudstillingen i Paris. Senere kom Sibelius til København som en berømt komponist i 1912, 1919 og 1924. Mange andre af de vigtigste finske kunstnere havde også nære forbindelser til deres danske kollegaer.

Til toppen af siden

Finsk foreningsliv i Danmark i 1800-tallet

Anden halvdel af 1800-tallet var også vigtig for handelsrelationerne mellem Finland og Danmark. Forudsætningerne for både vare- og persontransport blev væsentligt bedre i 1890, da skibsruten Turku-Stockholm-København blev åbnet.

Der opstod en lille finsk koloni i Danmark, nærmest i København. Til denne hørte for eksempel forretningsmænd, håndværkere, sømænd, tjenestefolk og kvinder, der havde giftet sig dansk. I 1904 blev Københavns finske forening (Kööpenhaminan Suomalainen Seura) grundlagt og den eksisterer endnu i bedste velgående. Den i 1922 grundlagte Dansk-Finsk Forening blev snart den centrale organisation til fremme af de dansk-finske relationer.

Til toppen af siden

Danmark anerkender Finland som en selvstændig stat

Danmark anerkendte officielt Finlands selvstændighed den 10. januar 1918 og de diplomatiske forbindelser etableredes den 18. februar samme år. Som Finlands første diplomatiske repræsentant fungerede i en kortere tid direktør Armas Saastamoinen. K.G.Idman, der var legationschef i årene 1919-26, spillede en betydningsfuld rolle for udviklingen af de finsk-danske relationer i de første år.

På den militære side var forbindelserne i denne periode meget livlige. Finske frivillige havde ofret deres blod på Danmarks side ved Dybbøl i 1864 og danske frivillige deltog i Finlands frihedskrig i 1918. Specielt knyttedes der kontakter mellem de finske beskyttelseskorps og de danske forsvarsorganisationer.

Det selvstændige Finland måtte snart finde nye markeder for eksportprodukter efter at handelen til Rusland havde fået en brat ende som følge af den bolsjevitiske revolution. I mellemkrigstiden var Danmark Nordens port til Europa. Specielt den finske papirindustri fik nu hurtigt fodfæste i Danmark. Siden da har den finske skovindustris "patroner" været velkendte i de førende danske forretningskredse.

Republikken Finlands præsidents første officielle besøg foregik den 7.-9. oktober 1926. (Tidligere havde dog general C.G. Mannerheim i sin egenskab af rigsforstander besøgt Danmark i 1919. Da man i Finland på samme tid diskuterede, om landet skulle blive et kongedømme eller en republik, vides det, at Mannerheim havde i tankerne at kong Christian 10.'s fætter prins Aage skulle kunne vælges til konge i Finland.) 

Ifølge Dansk-Finsk Forenings historik var store folkemasser samlet i Københavns gader for at se præsident Lauri Christian Relander køre i hestevogn med kong Christian 10. Kongen besøgte til gengæld Finland i maj 1928. Herefter har statsbesøgene mellem Finland og Danmark været en fast tradition. Senest var præsident Tarja Halonen på statsbesøg i Danmark den 3.-5.4. 2001.

Til toppen af siden

Vinterkrigen vakte en bølge af sympati

Stalins røde hær angreb Finland den 30. novenber 1939, hvilket blev indledningen til Vinterkrigen. Krigsudbruddet vakte omfattende sympatiytringer for Finland også i Danmark. Over 1000 danske frivillige meldte sig for at kæmpe for Finlands frihed, men kun en lille gruppe piloter nåede at komme til fronttjeneste inden krigens afslutning i marts 1940. Fire af de danske piloter omkom og to blev alvorligt såret. I Fortsættelseskrigen 1941-44 deltog ca. 200 danske frivillige. Blandt dem fandtes den unge løjtnant Jørgen Hagemann, der faldt på fronten ved Hangö sommeren 1941. Den danske bankier Hagemann, der havde mistet sin søn, solgte nogle år senere ejendommen på Grønningen til den finske stat til ambassadens brug. Dette hus på Grønningen 11 er stadig væk Finlands ambassadørs residens i København.

I krigsårene modtog Danmark ca. 4000 finske børn, der blev sendt til danske familier fra det krigshærgede Finland. Af disse finnebørn blev omkring 350 tilbage i Danmark. Gennem en aktiv forening opretholder de livlige kontakter med hinanden.

Den regelmæssige flytrafik mellem Finland og Danmark blev indledt i 1948, da Finnairs foregænger Aero åbnede ruten Helsinki-Turku-Stockholm-København.

Det nordiske samarbejde, der havde fået nye impulser i efterkrigsårene, havde en positiv indflydelse også på de finsk-danske relationer. Efter at Finland var blevet medlem af Nordisk Råd i 1955 blev specielt kontakterne mellem politikere og embedsmænd stadig mere intensive.

Til toppen af siden

De økonomiske relationer udvikles 1970-80'erne

De finsk-danske økonomiske relationer oplevede i 70'erne og 80'erne en kraftig udvikling. I denne 20-års periode blev Finlands eksport til Danmark og Danmarks eksport til Finland næsten tidoblet. I 1987 var Danmark blevet Finlands syvende største eksportland. Samtidig fik Finlands eksport nye aktiver: de traditionelle træ-, papir- og celluloseprodukter blev kompleteret med for eksempel maskiner, brændsel og kemiske produkter samt råvarer.

Danmarks indtræden i EF i 1973 styrkede yderligere de finsk-danske relationer. Som det eneste nordiske medlemsland blev Danmark også en port til EF's indre marked. Et tegn på dette var, at de finske virksomheder havde voksende interesse i at grundlægge dattervirksomheder i Danmark. I 1987 fandtes der allerede over 80 finske dattervirksomheder i Danmark.

Til toppen af siden

Finland og Danmark i dag

I 1990'erne voksede handelen mellem Finland og Danmark fortsat. Nu kom telekommunikationsprodukterne stadig mere ind i billedet. I året 2008 var Finlands eksport til Danmark 1374,5 million euro og Finlands import fra Danmark 1455,1 million euro. Som noget nyt i de finsk-danske økonomiske relationer kan man nævne enkelte store virksomheders øgede samarbejde. Nokias forskningscenter i København, grundlæggelsen af bankgruppen Nordea samt Carlsbergs og Daniscos landvindinger i Finland er eksempler på denne type samarbejde.

I 1995 blev Finland medlem af EU. I Finland satte man stor pris på den værdifulde hjælp og de praktiske råd Danmark gav i forbindelse med medlemskabsforhandlingerne.

I Finlands kultureksport til Danmark har specielt musik, billedkunst, design og arkitektur været fremtrædende i de sidste årtier. Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg, tegnet af Alvar Aalto og indviet i 1982, er vor store arkitekts synliggørelse i Danmark. I musikken er specielt finske dirigenter og sangere blevet kendte for det danske publikum. I den senere tid har også finsk moderne dans, film og fotokunst høstet bifald i Danmark. Finlands kulturinstitut i København har siden 1992 aktivt fremmet finsk kultur i Danmark.

Der findes mange årsager til, at relationerne mellem Finland og Danmark længe har været, og fortsat er, problemfrie. En vigtig forenende faktor er et fælles værdifællesskab, der er baseret på et ens syn på samfundet og det politiske system. Det nordiske velfærdssamfund, ligestillingen, åbenheden og miljøhensynet er et godt fælles udgangspunkt for Finland og Danmark i arbejdet for en udvidet Europæisk Union. Danmark støtter også Finlands initiativ om en Nordlig Dimension for EU.

Til toppen af siden

Print denne side

Dette dokument

Mere på denne hjemmeside

Opdateret 27-06-2012


© Finlands Ambassade, København | Information om hjemmesiden | Kontakt