SAUNAEN - EN VÆSENTLIG DEL AF FINSK LEVEVIS

I middelalderen fandtes der næsten alle steder i Europa noget, der mindede om den finske sauna, men ved den ny tids begyndelse uddøde traditionen næsten helt, delvis fordi man i almindelighed troede at sygdomme spredtes i saunaen. I Finland blev traditionen aldrig afbrudt; saunaen er forblevet den samme i mere end totusind år. Saunabygningen er med tiden blevet forandret, men selve grundidéen og den måde, man bader i sauna på, har aldrig forandret sig. For vore forfædre var saunaen nært forbundet med hele livsstilen: det var et sted, man kunne vaske sig efter en hård dag ude i marken, hvor børnene blev født og hvor meget husarbejde, som storvask, konservering af kød, tørring af hør osv. fandt sted.

Ved at bevare saunatraditionen, udvikle den og genintroducere saunaen i verden, især siden 50´erne, fortjener Finland titlen som saunaens hjemland. Saunaen har aldrig været et statussymbol i Finland. Tallene viser, at den udgør en væsentlig del af hverdagslivet: ca. to million saunaer i et land med 5 millioner indbyggere. Der findes en sauna i stort set ethvert hjem, også selvom det er en bylejlighed. Også mange firmaer og sammenslutninger har en sauna i sine lokaliteter. Finnerne tager til og med saunaen med sig på ferie: det er ikke ualmindeligt at se en sauna i et telt eller i en båd. Det ideelle sted til den finske sauna er ved en strand eller søbred med mulighed for at svømme efter saunabadet. I gennemsnit bader man i sauna 1-2 gange om ugen, men om sommeren er det almindelig, at man opvarmer saunaen hver aften. Sædvanligvis består saunaen af et hedt saunarum, et vaskerum og et omklædningsrum. I strandsaunaer og små indendørssaunaer er der ikke altid et særskilt vaskerum. Det bedste byggemateriale til en sauna er fyr eller gran, enten bjælker eller brædder. Fyr eller asp er det mest velegnede materiale til bænkene i saunaen. I byerne opvarmes ovnen sædvanligvis med elektricitet, på landet med brænde. Den bedste stenart til saunaovnen er peridotit. Hvis saunaen kun havde været et sted, man vasker sig, havde den næppe kunnet bevare sin stilling i den finske tradition. Man kan sige, at det er den følelse af velbefindende og afslapning, man oplever efter at have været i sauna, der har betydet, at saunaen i alle disse århundreder er forblevet en uadskillelig del af finsk levevis. En forklaring på denne følelse er, at muskelspændinger afslappes, og porerne i huden åbner sig.

For nutidsmennesket er saunaen den bedste kur mod stress: på saunabænken forsvinder bekymringer og aggressioner, og sindet åbnes for en positiv og filosofisk livsindstilling. I Finland bader alle i sauna, spædbørn såvel som bedsteforældre. Små børn vænner sig til saunaen ved at sidde på mors skød på den nederste af saunabænkene. Som regel egner saunaen sig for alle, der kender sine begrænsninger.

Saunabyen udvikles til et center for saunakendskab Muurame Saunaby, der ligger i nærheden af Jyväskylä, den største by i Midtfinland, er den eneste af sin art i Finland og spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at bevare den finske saunatradition. Saunabyen grundlagdes ved indgangen til 1980´erne, og præsident Urho Kekkonen var protektor for initiativet. Præsident Mauno Koivisto indviede Saunabyen i sommeren 1983. Siden 1985 har Muurame kommune ejet Saunabyen. Saunabyen har til opgave at undersøge og bevare den finske saunakultur. Hovedvægten ved udviklingen af Saunabyen er hidtil blevet lagt på at samle et udvalg af gamle røgsaunaer. Samlingen er særdeles repræsentativ og den kompletteres stadig årligt. Den følgende fase vil være den udvikling, der fulgte efter røgsaunaens epoke og som indbefatter saunaovne af metaltønder, betongulv, vandrør og elektricitet samt nutidens mangeartede saunaløsninger i al almindelighed. Saunabyen er ved at udvikles til et sted, hvor alle kan få

tilstrækkeligt kendskab til saunaer, og hvordan de er blevet bygget. Biblioteket i Muurame har åbnet en afdeling med saunalitteratur, og om sommeren betjenes de besøgende af sagkyndige guider.

Udstilling af gamle saunaer

På udstillingsområdet kan man se den tekniske og konstruktionshistoriske udvikling af den finske røgsauna lige fra jordsaunaen frem til saunabygninger fra midten af det 20. århundrede. I saunaerne kan man også se forskellene i den regionale udvikling i de forskellige landsdele lige siden begyndelsen af det 20. århundrede. Størstedelen af saunaerne har været i brug i forskellige dele af Finland. Det er lykkedes for Saunabyen at skaffe saunaer fra 1800-tallet. Palojärvi saunaen fra Enontekiö er endda helt fra 1700-tallet, skønt saunabygninger sjældent er blevet bevaret i mere end 100 år. Størstedelen af saunaerne er fra begyndelsen af det 20. århundrede, de yngste fra 40´erne, hvorefter tiden med sommerhus- og indendørssaunaer tog fat. Ingen bygninger fra saunaens første udviklingsfase er blevet bevaret, hvorfor disse er blevet bygget op i Saunabyen ved hjælp af arkiv- og erindringsoplysninger. På området findes også saunatyper, der ikke passer ind i en historisk eller regional klassificering, som for eksempel krigssaunaen. I årtiernes løb har de tidligere ejere ofte ændret på deres saunaer, for eksempel udvidet døre og vinduer og bygget en forstue til. Efter at bygningerne er blevet flyttet til Saunabyen, er de blevet ført tilbage til den oprindelige form. Udover at saunasamlingen kompletteres årligt, udfører man uafbrudt reparationer og afslibninger på museumssaunaerne. I Saunabyen har man til hensigt også at samle saunatyper fra områder uden for landets grænser, og man planlægger netop at opføre bl.a. en tørvesauna fra Finmarken (Norge), en finnesauna fra Värmland (Sverige) og et par saunatyper, der stammer fra den anden side af østgrænsen.

Et levende museumsområde

En del af saunaerne i Saunabyen er endnu funktionsdygtige, og man opvarmer dem på bestilling. På området kan man desuden gøre sig bekendt med en gammel smedje, der byder på et rigeligt udvalg af gamle dages arbejdsredskaber og smedede brugsgenstande. Saunabyen er også blevet et populært sted at holde forskellige sommerfester og traditionelle arrangementer. I Saunabyen er der en café og i det nærliggende Gamla Gästgiveriet er der restaurant og et traditionelt finsk festbord. Forskellige udstillinger arrangeres i Saunabyens pavillon.