MUSEUMSVEJENE OG -BROERNE

Til trods for at det nu er vinter, kan det måske være på plads med lidt inspiration til planlægning af sommerferien, så hvad er mere passende end at begynde denne artikelserie med vejene som seværdigher.

Der findes i dag 58 museumsveje og -broer i Finland samt Auto- ja tiemuseo/Bil- og vejmuseet Mobilia i Kangasalla. Vejene går helt tilbage til 1600-tallet, mens broerne er bygget mellem 1770 og 1966. Blandt de gamle hovedveje finder man Turun - Viipurin Suuri Rantatie/Den store Åbo-Viborg Strandvej, også kaldet Kongevejen, der i sin tid var en vigtig hovedfærdselsåre mellem to betydningsfulde kulturhovedstæder, nemlig det gamle Åbo og Viborg på Det karelske Næs. Sidstnævnte hedder stadig Viipuri/Viborg, men staves dog på russisk som Vyborg, et kulturelt arnested, hvor befolkningen i sin tid talte hele 7 forskellige modersmål.

Museumsvejene eller -broerne er ikke svære at hitte, idet de er godt afmærkede med vejskilte langs hovedvejene. Mens skulle man være kørt forkert, er der hjælp at hente hos Vägadministrationen på tlf. 0200-2100, også på svensk eller engelsk. Og som det fremgår af fotoet til højre, så er også selve seværdigheden velbeskrevet på flere sprog.

Billederne er fra broen over Möykkysenjoki i Ristijärvi i Kainuu/Kajanaland. Broen ligger på den gamle landevej 889, der går parallelt med den nye hovedvej 5/E63. Selve vejen er desuden interessant ved, at man ved indkørslen fra E63 via Jokikylä kører lidt i sig sag over elven Emäjoki ad en af de få kombinerede jernbane- og vejbroer, der er tilbage. Straks når forbindelsesvejen støder ud i landevej 889 skal man i sydlig retning mod Ristijärvi for at komme til broen ved Visala, og kører man senere tilbage i nordlig retning mod Hyrynsalmi kommer man forbi et mindre egns- og frilandsmuseum Kaunislehdon talomuseo, hvor man bl.a. kan opleve tjærebrænding og traditionel spillemandsmusik om sommeren.

I Kajanaland findes desuden en anden museumsbro, Tervasalmen silta, på hovedvej 76 mellem Sotkamo og Kuhmo, og stedet med sin parkeringsplads er såmænd også passende for en kort pause for en hel turistbus, samt museumsvejen gennem Paltaniemi/Paldanäs nær Kajaani/Kajana lufthavn. Paltaniemi er et populært stop for mange Laplands- and Nordkappsturister, der her stopper for at opleve bl.a. freskerne i Paltaniemi kirke, der er en trækirke fra 1726. Desuden er husene langs museumsvejen alle træhuse, hvor af de ældste bygninger også er fra 1700-tallet. I Paltaniemi bådhavn kan man komme helt ned til fladsøen Oulujärvi, der alt efter vandstanden er mellem 800 og 1200 km² i areal.

Længere nordpå i Kajanaland ad hovedvej 913 ca. 24 km fra Suomussalmi i sydøstlig retning mod Kuhmo finder man museumsvejen Raaten tie/Raatevejen, landevej 9125, som er en 18,2 km lang bred grusvej, der fører helt frem til grænsezonen. Ved indkørslen til Raatevejen finder man desuden Raatteen portti/Raateporten, der dog ikke er noget egentligt vejmuseum, men der i mod et krigsmuseum over den krigsskueplads i Vinterkrigen (1939-1940), der har gjort vejen til et historisk sted for sig selv. Her på vejen stod et af 2. verdenskrigs vel nok største og mest ukendte slag, i det en hel division på omkring 23.000 sovjetiske soldater, hovedsageligt fra det sydlige Ukraine, mistede livet her i kampe mod mindre end 1.000 finske soldater på ski. Et regulært slagteri, hvor den tunge sovjetiske panserkolonne blev spærret inde på den den gang smalle vej uden mulighed for hverken retræte eller fremrykning. Museet viser disse begivenheder såvel i montrer som på multimedie. Langs vejen finder man foruden et post-sovjetisk krigsmindesmærke over de faldne også restaurerede skyttegrave og underjordiske bunkere, der er restaureret for få år siden bl.a. af værnepligtige fra Kainuun Prikaati/Kajanalands Brigade. For enden af vejen finder man desuden grænsegendarmeriet i Raate med Finlands eneste grænsegendarmerimuseum, et sted der absolut også er et besøg værd. Her på stedet er grænseovergangen imidlertid ikke åben, men man kan da komme helt hen til vagttårnet og bommen. Men forsøg endelig ikke at gå under bommen, da det er ulovlig grænseoverskridelse og dermed strafbart. Grænsezonen fra bommen frem til selve grænsen er på dette sted ca. 1 km bred.

Ellers findes disse museumsveje og -broer over hele Finland, fra Ahdaskurun silta i Enontekiö og Magneettimäki i Inari i nord til Fagervikintie/Fagervikvägen i Inkoo/Ingå i syd. De nærmere angivelser af seværdighederne finder man også på Tiehallinto/Vägadministrationens websider.