DE FINSKE DANSEBANER - med dans under åben himmel

Folk, der har rejst en del i Sverige, eller Finland for den sags skyld, har sikkert oplevet det, der på svensk kaldes dansbanor (dans·bane, -banan, -banor) eller på finsk tanssilava (frit oversat: 'danseestrade'), hvad enten det har været et dansegulv under åben himmel eller en decideret dansepavillon.

De finske dansebaner er imidlertid nok af en noget nyere dato end de svenske. Baggrunden er blandt andet, at udover at være det eneste land i Europa med et decideret alkoholforbud tidligere i historien, er Finland også det eneste land i Europa, hvor dans har været forbudt. Dans blev forbudt ved lov i 1939 i forbindelse med Vinterkrigen og var forbudt i alle krigsårene, hvor folk i stedet tyede til sang, som folkelig forlystelse.

Efter krigen blev presset imidlertid for stort, og der blev bygget dansebaner overalt i Finland. Det fænomenet var på sit højeste i 50'erne fandtes der 1.000 dansebaner overalt i landet plus sikkert et utal af mindre åbne dansegulve langs søbredderne ude på landet. I dag findes der omkring 150 dansebaner tilbage. Tilbagegangen fik for alvor et skub med bilismen og udbredelsen af mellanölet i landet. Almindeligvis havde de fleste dansebaner nemlig ikke udskænkning af øl og spiritus, hvilket ikke helt gælder alle i dag.

I 60'erne kom de unge for at danse twist og shake, men publikum i dag er lidt ældre og kommer for at opleve en portion nostalgi. Dansebanerne fik sin seneste renæssance ved udbruddet af den økonomiske depression i Finland i 1991, hvor folk desuden søgte væk fra den sure hverdag og tilbage til noget tidligere kendt. En del af de virkeligt ivrige dansere kommer bl.a. til dansebanerne frem for en af de mange mere traditionelle danserestauranter med f.eks. lørdagsdans, fordi de blot vil danse og kun med partnere, der helt sikkert er ædru. Disse garvede dansere kendes på, at de er velklædte og deres blankpolerede sko (sidstnævnte er nemlig noget folk her i landet ellers ikke går op i).

Hver enkelt dansebane har sine helt egne regler for, hvordan publikum skal begære sig for at komme ud på dansegulvet. Om det kun er herrer, der må inklinere, eller også damer. Andre holder fast ved gamle traditioner, som f.eks. dansebanen PAVI i Helsingforsområdet, hvor herrer og damer sidder adskilt på hver sin balkon i venten på en dans. Og netop PAVI bryster sig af en ægte dansebanestemning og -kultur med en røgfri café og et sted, der er helt uden alkohol, men med opvarmning i den kolde del af sæsonen, idet steder holder åbent fra midten af april til midten af oktober. Skulle nogen have lyst til at opleve stedet, er det såmænd blot at tage buslinje 746 fra holdeplads nr. 11 på Helsingfors jernbanetorv direkte til PAVI onsdage og fredage kl. 19:40 og søndage kl. 15:30.

Også andre steder i landet har man mulighed for at opleve stemningen, f.eks. i Naapurivaaran huvikeskus i Vuokatti 40 km øst for Kajaani, eller i Jormua ca. 15 km nord for Kajaani. Oftest drives stederne af en lokalforening, f.eks. en afdeling af et politisk parti eller FBK, dvs. Frivilliga Brandkåren, og med jævne mellemrum er der bustransport til og fra stedet og til nærmeste større by. Hvis man kommer forbi ved Midsommer eller en dag i juli er der muligvis optaget af en bryllupsfest; men hvem ved, det kunne da være at gæstfriheden er til stede i den anledning.
 

Links

• Naapurinvaaran Huvikeskus: www.napis.com