NATURFOTO EN MASSE
- et rent slaraffenland for entusiaster

Med turistsloganet "Finland - naturligvis" er det selv sagt ikke noget under, at her også findes meget ideelle muligheder for naturfotografi - både for rene amatører og for professionelle. Og eftersom der netop er tale om naturfotografi, så bliver der automatisk også tale om fire forskellige sæsoner.

Noget andet er så, at sæsonen for fotokonkurrencerne nærmest er slut i denne omgang. Netop nu vises bidragene på stadsbiblioteket i Kajana/Kajaani fra den 6. internationale fotokonkurrence for naturfotografier med deltagelse fra nært og fjernt, dvs. fra Sydafrika, India, Polen, Finland og mange mange andre lande.

Billederne for de tre guldmedaljevindere kan endog besigtiges ved at klikke her. Det kan kun beklages, at det for evt. interesserede er for sent i denne omgang at være med; men der kan da kun opfordres til at kigge videre på Kajana kameraklubs websted for at være med næste gang. Der har nemlig ikke været nogen som helst bidrag fra danske fotografer.

En anden tilsvarende begivenhed i det nordlige Finland er den årlige naturfotokonkurrence i Kuusamo, 250 km længere nordpå. Her kan man opleve Kajanafotografen, Lasse Rautiainens, vinderbillede fra i år ved at klikke her. Og selv om resten af webstedet er kun er på finsk, er det nok være at gå lidt mere på opdagelse med musen for at se, hvad de øvrige bidrag til dette års konkurrence har at byde på.

Ud over Lasse Rautiainen finder man andre professionelle naturfotografer netop her i Kajana og i det øvrige Kajanaland. Nogle af dem arrangerer endog fotorekognosceringer for udenlandske betalende gæster. Men man behøver nu ikke at være i følge med en af de professionelle naturfotografer for at få noget i kassen. Naturligvis skal man først begive sig her op; men derefter er det bare om at begive sig ud i naturen. Og hvis man absolut skal have bjørnebilleder med hjem, så gælder det om kontakte en af de naturguider/arrangører, der har såkaldte fotoskjul med lokkemad til bjørne og jærv. Typisk klatrer man op i et af disse lyd- og lugtisolerede redeboer senest kl. 16:55 og kan så være sikker på, at den første bjørn er der ved spisetid kl. 17:00. Men bare rolig på en god sommerdag, skal der nok komme mange flere til ædegildet. Og selv om de ikke lige frem har bordplan, så har de såmænd navne, typisk efter opførsel eller udseende. Eksempelvis hedder bamsen her Bodybuilder, mens navnene på mor og unge er gået i glemmebogen.

Alligevel skal det nok bemærkes, at man ikke altid er lige heldig. Selv om redaktøren lige har været lidt kæphøj i det foregående, så kan det til tider godt tage mange timer i bare venten, inden forventningerne indfries.

Og alt i mens de store og små brune bjørne (Ursus arctos) vader omkring på passende afstand, så ligger de forventningsfulde turistfotografer i hytten her, fotoskjulet, der er udstyret med skår til kameraernes teleobjektiver, lydisolerede vægge og ruder samt et 6 meter højt luftaftræk, så bjørnene ikke får færten af mennesker bag hele seancen. Billederne er taget i juli 2001 ved et fotoskjul, der ligger 1,5 km fra den russiske grænse, og er velvilligt stillet til rådighed af Tuomo Tahvanainen, som er ivrig amatørfotograf. Her i december er bjørnene jo som bekendt for længst gået i vinterhi. Men chancen for egne billeder  består igen i de kommende somre - med mindre da lige EU forbyder denne fornøjelse med anbringelse af lokkemad til brug for bl.a. fotografer af alle kategorier.

Sådanne fotoskjul finder man bl.a. i Kuhmo hos arrangørerne af vildmarksture Wild Brown Bear, i Ruhtinansalmi hos Arolan maatila- ja erälomat og Martinselkosen Eräkeskus. De to sidstnævnte er hhv. et sted med bondegårdsferie og et vildmarkscenter, der er indrettet i et tidligere grænsegendarmeri. De ligger alle 1,5-2 km fra grænsezonen, hvor til der forresten ikke er adgang for udlændinge uden særlig tilladelse.