 |
 |
 |
|
|||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||
 |
|
|||||||||||||||||||
|
SAIMENSÆLERNE - til beskuelse via et netkameraDet sikkert kun de færreste, der har hørt om ferskvandssæler, eller rettere sæler i søer. Men faktisk findes der fire steder verden over med indsøer, hvor man finder sæler, nemlig:
Og som det tydeligt ses, er saimensælen (på finsk: saimaannorppa og på svensk: saimenvikaren) det mest truede pattedyr i Finland. Til listen af truede dyrearter hører også flyveegernet, fjeldræven, odderen, jærven, østersøsælen og gråsælen. Men de to sidste nævnte findes i et noget større antal. Ikke noget under, at saimensælen har været fredet siden 1955. Eller at den finske naturfredningsforening, Suomen Luonnonsuojeluliitto/Finlands Naturskyddsförening, valgte saimensælen som sit vartegn med det logo, som kunstneren Erik Bruun forærede foreningen i midten af 1970'erne. Saimensælen er lige som sin fætter og kusine, ladogasælen, i direkte familie med østersøsælen (Phoca hispida botnica), på finsk: itämerennorppa og på svensk: östersjövirkaren, i modsætning til bajkalsælen og den kaspiske sæl. Begge er de to sæler nemlig på det nærmeste blevet fanget i de to indsøer, der opstod da isen trak sig tilbage i slutningen af Istiden for 10.000 år siden. For alle fire sælarters vedkommende skyldes deres overlevelse bl.a. nogle meget store søer og en stor fiskerigdom i søerne. Saimensøen, eller Saimaa som den hedder på finsk og Saimen på svensk, er fak-tisk Europas 4. største sø med sine 4.460 km² og en søbred på omkring 15.000 km og antal af øer og holme på 14.000. Søens gennemsnitsdybde er på 17 meter med en maksimal dybde på 82 meter. Søen huser alle Finlands 34 arter af ferskvandsfisk på nær én enkelt. Til sammenligning er Ladogasøen (på finsk: Laatokka, og på russisk: Ladsjskoje Osero), som jo forresten tidligere i historien delvist lå i Finland, Europas største sø med sine 18.180 km² og største dybde på 230 meter. Saimensælen, der lige som østersøsælen og ladogasælen, lever i et betydeligt varmere miljø end sine artsfæller i Ishavet kæmper desuden med miljøpåvirkningerne fra mennesket og industrien. Alligevel er det lykkedes at holde bestanden nogenlunde stabil på 120-140 individer siden fredningen i 1955. Imidler-tid kan dette ændre sig, da vinterforholdene ikke er helt så gunstige længere for sælerne mulighed for at finde redemuligheder. Sælerne holdes dog under nøje observation og studeres bl.a. på heltid af forskeren Mervi Kunnasranta ved Joensuu universitet, lige som mange andre institutioner og privatpersoner stude-re sælernes liv. Dog er det blevet næsten umuligt, selv for professionelle naturfotografer, at få lov at komme tæt nok ind på livet af sælerne. Derfor vil det i fremtiden blive mere og mere sparsomt med billeder af dyrene. Dog har finsk TV, YLE, indledt et samarbejde med bl.a. Joensuu universitet, WWF Finland, Den finske Skov-styrelse og Miljøcentralen for Syd-Savolax om videooptagelser i realtid af dyrene. Publikum får dermed frem til slutningen af maj en mulighed for at kigge med via internettet på hverdage i tiden 09-11 finsk sommertid (dvs. 08-10 dansk sommertid) fra et kamera, der netop er blevet installeret på nogle skær, hvor sælerne har fast tilholdssted. Kiggeriet kræver dog installation og anvendelsen af Windows Media Player; men den kan hentes ved samme lejlighed. Skulle det imidlertid ikke lykkes at se sælerne direkte, er der mulighed for at kigge på en 2 minutter lang netvideo, der er optaget af naturfotografen Juha Taskinen, som har studeret saimensælerne i mange år. Dette kræver imidlertid anvendelsen af RealPlayer vers. 8 eller nyere og enten en ISDN- eller en ASDL-forbindelse. God fornøjelse med netkiggeriet! Links (der desværre alle er på finsk):
|
|
||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||
