DANSKERE PÅ ÅLANDSØERNE

Baggrund for turen

Vi - Bente (49) og Per (51) - besluttede os for i sommeren 2002 at rejse til Ålandsøerne, der med danske øjne er helt oversete med et besøgstal på kun ca, 4.000 danskere årligt.

I slutningen af firserne har jeg sejlet fra Stockholm til Åbo med SALLY VIKING (Færgen blev senere solgt til EST-LINE og omdøbt til ESTONIA...).

Allerede dengang kom jeg hjem og fortalte Bente om "de hulens mange øer", der ligger mellem Sverige og Finland.

Efter en ferie til Færøerne i 2001, bliver vi lune på at udforske det finske Åland, der på mange måder politisk kan sammenlignes med Færøernes hjemmestyre. Ålandsøerne og Færøerne har f.eks. eget flag og egne frimærker.

Okkultisme

Allerede første dag har vi gjort en stor og meget mystisk opdagelse her i "ødemarken". Vi har opdaget et mærkeligt, stort plastic-kors midt i den smukke natur!!!

Vi antager straks, at her må være tale om en okkultisk ofringsplads. Korset ligger vandret, og i krydset er der en rød (blod?) pæl helt omgivet af gøgeurt!

Og da vi senere leder efter sorte stearinlys o.lign., finder vi faktisk en splintret stump spejlglas!!! Jo, den er god nok!!!

Senere finder vi dog flere af disse kors, og sammenhængen med skelafmærkning og luftfotografering går op for os.

Finske skelpæle må være røde...

Gøgeurtens land

Den meget smukt beliggende stuga giver os en utrolig god oplevelse. Vi bemærker os, at det faktisk ikke bliver helt mørkt i midsommeren, hvor solen først går ned ved elleve-tiden.

Vi har noteret os, at de dominerende planter fortrinsvis tilhører maskeblomstfamilien, hvoraf den blåtoppede kohvede i de gule og blå farver næsten provokerende signalerer sympatien til Sverige. Vi bemærkede den samme plante ved pensionatet i Grisslehamn i store mængder. Planten kender vi ikke fra Jylland...

Ligeledes den plettede gøgeurt samt majgøgeurten vokser i stort tal i området. Og det er jo fredede planter, vi sjældent ser i Danmark.

Møller og midsommerstænger

Naturen er meget varieret på Ålandsøerne. Mest barskt og goldt mod vest på Eckerö. Højderne mod nord ved Geta er skovklædte, og der er en fantastisk udsigt ved Getabjerget. Mod øst og syd en lun, smilende skærgård.

Vi er meget forundrede over det milde klima. De mangfoldige, frodige æbleplantager adskiller sig meget fra den barske natur, vi oplevede på Færøerne sidste sommer.

Dog har vi netop hørt, at der for første gang i år skulle være modnet 11 æbler i Thorshavn.

På vores ture rundt på øerne bemærker vi desuden, at de små, røde træstubmøller er meget karakteristiske for landskabet. Ligeledes beundrer vi de meget flotte, høje midsommerstænger.

Hvert lille sted har sin egen lille mølle sammen med sin egen levende tradition: Den kæmpe midsommerstang, der er pyntet lokalt og dog samtidig efter et ganske bestemt fælles "hemmeligt", etageopdelt, symbolsk sprog.

Vi bemærker desuden de karakteristiske hegn med skråtstillede stokke, som er fastlåst vinkelret med andre stokke på kryds. Man ser dem stadig i brug alle steder. Disse hegn ser vi ikke i Danmark.

Et besøg på Jan Karlsgården - et frilandsmuseum - er en god idé at blive klog på, hvis man vil studere ældre ålandsk almuekultur. Dog var vi lidt skuffede over, at den uddelte brochure kun fandtes på finsk.

Det er jo ikke helt let for turister at læse. Mon det er en lille magtdemonstration fra finsk side? Jo, det er jo Finland, der bl.a. betaler for både kultur og en velfungerende infrastruktur i form af gode veje, bro- og færge-forbindelser.

Systemet med de gratis færger er for øvrigt ukendt for os i Danmark. Selv en sejlads til de fjerneste øer, f.eks. Kumlinge, koster kun 13 EUR pr. bil t/r. Og det virkede som om, at de var helt flove over, at skulle opkræve dette beløb, som vi ellers synes er meget billigt for en tur på 2 timer (passagerer gratis!!!).

Den russiske Zars spor

På en tur til Vårdö mod øst, oplever man måske den smukkeste skærgårdsstemning og man passerer både broer og benytter de små gratis kabelfærger. På vejen dertil gjorde vi holdt ved Bomarsund, hvor vi kikkede på resterne af et russisk fæstningsanlæg, som åbenbart aldrig rigtigt var kommet i brug.

Bomarsundfæstningen er opført i 1852-54, men allerede i 1854 - under Krimkrigen - blev den smadret af en fælles fransk-engelsk flåde, der angreb "ad bagvejen" - dvs. fra Lumparn sydfra stik i mod den militærstrategiske beregning, der forudsatte et angreb gennem sundet nordfra.

På Eckerö mod vest tæt ved færgen til Grisslehamn ligger "Post- och tullhuset" fra 1828 som en kæmpe, pompøs bygning til minde om, at her var det russiske zarriges grænse mod vest. Vi besøgte det ydmyge postmuseum, der var ganske interessant.

Kustoden, der syntes, at det var hyggeligt at få besøg fra Danmark var god til at fortælle om 350 års posthistorie.

Ålandsøerne var jo et postalt knudepunkt mellem Sverige og Finland. Det tog ca. en uge for posten at komme fra Stockholm til Åbo. Det var en pligt for ålændingene at besørge posten med årer og sejl, og det var ikke nemt i al slags vejr.

Mariehamn

Hovedstaden Mariehamn er ligeledes opført af russerne. Byen er grundlagt i 1861 af zar Alexander II og opkaldt efter hans kone Maria Alexandrovna.

Byen bærer tydeligt præg af det russiske. De planerede, vinkelrette gader med nogle til gengæld meget flotte alléer. Bygningerne, synes vi, er lidt nye, og farverne er generelt lidt øst-agtige med russiske jordfarver.

På gaden i Mariehamn kan vi se, at ålænding-ene kikker på vore nummerplader. Hvor kommer vi fra?

Vi oplever ligeledes lidt sprogproblemer her i Mariehamn. En venlig forretningsindehaver tiltaler os først på engelsk og derefter på tysk, idet han sikkert anser os for at være tyskere.

Men generelt har vi jo egentlig let ved at forstå svensk. Problemet er nok mere, at det er svært at forstå dansk, så det må vi danskere tænke meget over, når vi snakker "internordisk".

Vi synes, at man får mest miljø i det maritime område "Sjökvarteret" ved Østhavnen. I sejlklubbens restaurant "ÅSS-Paviljon" i Vesthavnen får man en fortrinlig middag og betjening med udsigt til sejlskonnerten "Pommern" samt de 3 store rederiers skibe (Birka-, Silja- og Viking-line)...

I sejlklubben får vi også en hyggelig sludder med et par sejlere, der ikke har problemer med at forstå dansk.

Mariehams bedste ålandske pandekager serveres ved en lille iscafé midt på gågaden.

Vi har hørt, at ålændinge er delte i spørgsmålet, hvorvidt ålandske pandekager skal være tilberedt af manna- eller rismel.

Efter at have smagt begge typer, så er vores dom klar! - Manna!!!

Bjæffende rå(rov)dyr

En af dagene løber jeg min daglige morgentur. At møde en elg vil virkelig være en oplevelse, men indtil videre har vi kun set rådyr. Mens jeg løber hører jeg kun stilheden og mit eget åndedræt.

Ca. 1 km. fra hytten er der et gammelt forladt bådehus helt omgivet af tæt, vildtvoksende gran og birk. Væggene er så skæve, at det ser ud, som om huset kan vælte hvert øjeblik. Jeg går derned. Her er fantastisk stille.

Da jeg tilfældigt sparker til en gammel rusten saunaovn, der ligger smidt uden for huset, starter en meget voldsom og høj gøen eller snarere bjæffen inde fra buskadset. Garanteret ikke en hund! Jeg tænker kun på hurtigt at komme hjem til hytten. Jeg skal ikke undersøge sagen nærmere, idet jeg husker på den korte afstand til Finland og Rusland, hvor jeg ved, der både lever los, bjørn og ulv!!!

Det er trygt senere på dagen at sidde i den varme sauna og vende situationen over et par glas "Koskenkorva". Pyh!!!

Dagen efter, ved frokostbordet, hører vi begge lyden igen. Og helt tydeligt, på trods af, at afstanden til bådehuset er ca. 1 km. Så nu er Bente også helt overbevist. Heldigvis, synes jeg jo...

Den egentlige forklaring har vi først fået hjemme i Danmark, hvor en kollega, der går meget på jagt øjeblikkeligt siger, at her er tale om rådyrs advarselsskrig!!! Meningen er jo at narre fjenden, og man må sige, at det slipper rådyret meget godt om ved...

Rejsen

Gennem internettet fik vi via ECKERÖ-LINJEN lejet en stuga i den nordlige del af Hammarland, ca. 3 km nord for Bovik v/Bredbolstad. Pris ca. 3.000,- s.kr. incl. færge Grisslehamn/Eckerö t/r.

Set med danske øjne en fantastisk billig pris for at råde over et kæmpe skov- og vandområde på mange ha. - og nærmeste nabo 3 km. borte.

Til gengæld for "sjöutsikt", egen "vedeldad bastu" og "roddbåt" har du badeværelset ude i havet og gammeldags traditionelt typisk rødmalet das, der altid fungerer.

Der er langt fra Skive til Ålandsøerne, så vi rejste med en tidlig morgenfærge fra Frederikshavn kl. 03.45 (Billigafgang!). Vi fandt det lidt for stressende, hvis vi samme dag skulle nå færgen fra Grisslehamn, ca. 150 km. nord for Stockholm. Men det vil altså godt kunne lade sig gøre at nå færgen kl. 17.00...

Vi valgte i stedet at tage en overnatning i Grisslehamn i en campinghytte ved et lille hyggeligt pensionat, Pensionat Solgård, tæt ved færgehavnen. Og efter en dejlig morgenbuffet tog vi i stedet færgen til Eckerö næste dag ved middagstid.