![]() |
||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||
|
FINSK-STUDIER I DANMARKDet har i mange år været muligt at studere finsk på universitetsniveau i Danmark. Man kan tage den 5½-årige kandidatgrad i finsk på både Århus og Københavns Universitet. Endvidere har Syddansk Universitet i Odense en 1-årige udvekslingsaftale med Universitetet i Tampere. Men hvad vil det egentlig sige at tage en kandidatgrad i Danmark? På Københavns Universitet, som jeg kender mest til, består en kandidatgrad af to dele: en 3½-årig bachelor og en 2-årig overbygning på denne. I løbet af disse 5½ år, kommer man til at læse grundfaget finsk i 4½ år og noget andet, tilvalg, i 1 år. Man skal have en gymnasieeksamen for at blive optaget på universitetet. De nordiske lande har vedtaget en overenskomst der gør det meget enkelt at blive optaget i de andre nordiske lande. Det betyder, at det (i teorien) er ligegyldigt, om man f.eks. har en dansk eller en finsk gymnasieeksamen med sig. I praksis kan der dog være nogle små nuancer og særhensyn der må tages. Nye studerende bliver optaget på bacheloruddannelsen, når de starter med at læse finsk. I 1999 optog vi 8 nye studerende, og det er flot! Det holder vores statistik for de sidste 3 år, og også i 2000 ser finsk-studiet ud til at være godt søgt. I 1999 var vi i alt 29 studerende på grundfagsniveau og ca. 10 på tilvalg, som altså "bare" kommer og læser i op til 1½ års tid. Det lyder måske ikke af så meget, men Finsk Afdeling råder ikke over de største antal lærerkræfter. Der er en fastansat lektor, Arja Koskinen, som er på orlov i Nicaragua indtil nytår. Mens hun er bortrejst er ammanuensis Paula Andersson vikar for hende. Endvidere har vi to timelærere, undervisningsassistent Gitte Svanov og ekstern lektor Eila Asikainen. Og så er Ilda Hallas-Møller ansat som bibliotekar på Finsk og Minoritetsstudier. Finsk Bibliotek er rammen om vores unikke og fænomenale bogsamling og studiemiljø. Begge dele er enestående og fantastiske. Biblioteket er også hjertet af vores studiemiljø. Her holder vi vores pauser, drikker kaffe, læser Helsingin Sanomat eller bruger en af læsepladserne. Et helt uundværligt sted for de studerende på Finsk Afdeling. Noget af det bedste ved at læse på Finsk Afdeling, er vores muligheder for at komme til Finland og læse. Hver sommer kan vi komme på kurser, hvor vi bliver udsat for "sprogbad" på finsk. Og mulighederne for at tage ½ eller 1 år i Finland er nærmest indarbejdet i studieforløbet. Det er også noget af det, der gør vores studie helt enestående. Der er mange gode ting at nævne ved vores lille oase på Amager. Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte mig.
|
|
||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||