Information om Finland og den finske kultur på dansk
Indholdsfortegnelse | Om Fokus Finland

Maj 2000
 

FINLAND - FUNLAND!

Tag børnene og deres yndlingslegetøj med i bilen og lad den finske sommer og sol forkæle hele familien. Oplev det rene, smukke, trygge og hyggelige Finland med flest solskinstimer i Norden.

Mød den lyslevende Mumitrold i Mumiverden, bliv fotograferet som en klovn i Wasalandia, bliv forbavset over delfinernes kunster i Särkänniemi og pjask ind imellem i badehotellets bølger. I Finland rejser du nemt og trygt sammen med hele familien.

Der findes i Finland utallige destinationer, som er specielt tilrettelagt efter børnenes og familiernes ønsker og smag. Der kan børnene rigtig nyde deres barndom og kaste sig ud i forskellige eventyr og fornøjelsernes dejlige verden. Også voksne kan glemme deres bekymringer og nyde livet på samme måde som deres børn. De kan helhjertet deltage i børnenes lege, men derudover kan de finde nydelser og afslappende aktiviteter, der lige rammer den voksne smag.

Som eksempler af børnevenlige steder i Finland kan bl.a. nævnes:

Temaparken Särkänniemi i Tampere

Her kan man få uforglemmelige oplevelser, more sig godt og lære nyt, nyde den strygende fart og fængslende rumrejser, opleve spændende dyr og kunstens verden. Med Särkänniemi-nøglen kan man besøge alle stederne: Den pragtfulde forlystelsespark, Finlands eneste delfinarium, et akvarium med fisk og skildpadder, et planetarium, Sara Hildén kunstmuseum og nyde den pragtfulde udsigt fra Näsinneula udsigtstårn ud over sølandskabet og over byen Tampere. De talrige restauranter og caféer hjælper den rejsende med at stille sin sult og tørst.

Mumiverden

Mumiverden, der ligger på en ø kun en spadsereturs afstand fra Nådendals idylliske småby, er et eventyr, som man selv kan træde ind i. Der forvandler alskens travlhed og surhed sig til glæde, latter og godt humør. På Emma-teatret kan man dagen lang opleve en tryllekunstner og se forestillinger med mumitrolde, og i nærheden af det blå hus møder man i egen person selve Mumitrolden, Mumrikken og andre velkendte væsner, der bor i mumitroldens hjemdal.

Ranua Dyrepark

Ranua er en af de mest nordlige vilddyrsparker i verden. Der bor bl.a. isbjørne og andre arktiske vilddyr i deres naturlige omgivelser. Når man følger en spadseresti, kan man se over 200 dyr, der repræsenterer 55 forskellige dyrearter, bl.a. det kyssende rensdyr Elvis og de tamme losser Isa og Bella. Også børnenes eventyrpark, husdyrparken, restauranten Jussan Pirtti og souvenirbutikker byder besøgende velkommen.

 

 


Info:   Dansk  |   Suomi  |   English
Finland.dk som startside