TARJA HALONEN - den moderne præsident

Forfatteren af artiklen har været Finlands ambassadør i Danmark.

Den første marts i år begynder en ny epoke i Finland. Republikken Finlands Præsident bliver fru Tarja Halonen (56). Ti mandlige forgængere kaster deres lange skygger over den første kvinde i den lange række af Finlands statschefer.

Samtidigt tager Finland et andet historisk skridt. En ny grundlov træder i kraft. Den nye konstitution reducerer præsidentens magtbeføjelser.

Begge begivenheder markerer et gennembrud. På det konstitutionelle område er Finland nu gået den lange vej fra et præsidentdomineret system til fuldt udviklet parlamentarisme. Lige siden Urho Kekkonen i 1981 trådte tilbage efter et kvart århundrede ved magten, er grundloven blevet fornyet på en måde, som har gjort det umuligt at komme tilbage til et så præsidentdomineret styre som Kekkonens.

Samtidigt tiltræder en præsident for fremtiden, en statschef der som den første kommer til at lede den fuldt ud handlekraftige EU-stat Finland. Kort efter at Martti Ahtisaari var tiltrådt som præsident i marts 1994, kunne Finland ved EU’s topmøde på Korfu tilsluttes EU og fra nytåret 1995 har Finland været nyt medlem sammen med Sverige og Østrig. Finland gik med i Unionen helt uden forbehold.

Tarja Halonen er en erfaren politiker. Hun forener på en ganske unik måde flere vigtige erfaringer i sin person, erfaringer som alle kommer hende til gavn, når hverdagens arbejde begynder på Præsidentslottet ved Salgstorvet i Helsingfors. Tarja Halonen har fungeret som udenrigsminister i fem år. I løbet af denne periode har Finland haft formandsskabet i anden halvdel af 1999. Dette betyder at Tarja Halonen personligt kender hele EU-kredsens førende statsmænd og ministre.

Før denne periode gjorde Tarja Halonen en synlig indsats i Europarådet. Derfor har hun solid erfaring i, hvordan man i en international sammenhæng forsvarer og håndterer spørgsmål om menneskerettigheder.

Hun har arbejdet som social- og justitsminister. Dette giver et godt udgangspunkt for at bedømme mange af de sociale problemer, der også kan opstå i et velfærdssamfund og som kan blive alvorligere i en globaliseringssituation, hvor meget bliver afhængig af markedsøkonomiens dynamik, styrke og konkurrencekraft. De svage i samfundet løber risikoen at havne blandt undtagelserne.

Tarja Halonen har ligeledes mere end tyve års erfaring fra arbejdet i rigsdagen. Hun forstår at værdsætte og respektere rigsdagen som den højeste udøver af folkets vilje.

Som nyudklækket jurist fik Tarja Halonen ansættelse i fagbevægelsen. Flere af hendes daværende eller senere juristkollegaer er blevet formænd i deres fagforeninger, mens Tarja Halonen forlod fagbevægelsen og begyndte en politisk karriere som statsminister Kalevi Sorsas rigsdagssekretær. Fagbevægelsen er en god skole for forhandlere, der skal tage fat på svære problemer.

Tarja Halonen har altid haft et nordisk sindelag. Vi kommer til at opleve hende i Danmark, når hun aflægger sit første besøg her.

Mennesket Tarja Halonen er beskeden, humoristisk og tæt på de almindelige mennesker. Hun kan sin sag og kan vise tegn på stædighed, når hun kæmper for en god sag. Det har hun ofte gjort.