VILDMARKSGUIDEKURSUS I FINLAND

Lørdag aften den 17. januar sidste år kørte jeg ombord på en af de store Finlandsfærger i Stockholm. Jeg var på vej til Nurmes i Karelen for at starte på et vildmarksguidekursus (erämatkailuopas), der skulle vare næsten et år - måske den eneste dansker, der har taget et sådant skridt. Formålet med uddannelsen var at give os kendskab til at guide turister i vildmarken og kundeservice i almindelighed.

Afstanden fra Turku til Nurmes er præcis 600 km, så jeg havde tid til at tænke på, hvordan opholdet skulle blive. Men først, da jeg nåede et par kilometer fra Nurmes og havde en vidunderlig udsigt over byen, gik det rigtigt op for mig, at det nu var alvor! Hvilke mennesker skulle jeg være sammen med i et helt år og næsten 24 timer i døgnet? Ville de acceptere mig som udlænding? Ville de tale dialekt, så jeg ikke forstod alt? Ville jeg kunne følge med i timerne? Kunne jeg holde ud at være hjemmefra så lang tid? Men mine bange anelser gik heldigvis ikke i opfyldelse. Jeg blev modtaget med åbne arme af personalet, som blev mine gode venner.

Jeg var alderspræsidenten på vores hold. Vi startede med et hold på 15 personer (2 kvinder og 13 mænd) og til slut var vi 8 tilbage - alle mænd. Kurset blev simpelthen for meget. Selve programmet krævede ret god fysik, men det var også en meget stor udfordring, at leve tæt sammen hele døgnet. De fleste var i alderen 20 - 35 år.

Programmet var meget varieret, godt planlagt, og foruden teoriundervisning på selve højskolen kom vi næsten overalt i Finland og Lapland: fra Nordnorge og Karigasniemi i nord til skærgården i den finske bugt i syd og fra Pori i vest til Hattuvaara i øst. Transporten foregik altid i to små busser med plads til 7 personer. En udfordring i sig selv!

Efter nogle uger med teori om vildmarksliv, førstehjælp og Finlands natur skulle vi på en uges skitur ud over Pielinens is for at studere og prøve isfiskeri. Det blev en barsk oplevelse med 25 graders frost og blæst. Fangsten blev en hel del ferskvandskvabber (made) og gedder (hauki). Ugen indeholdt også røgsauna (savusauna). Men de barske oplevelser var ikke overstået! De følgende 2 uger var vi på skitur i Saariselkä i Lapland. Her skulle vi lære at lave og bo i snehule (lumiluola). Vi var havnet i en ekstrem kold periode med temperaturer omkring minus 30 grader. Morgenmaden blev lynhurtig kold under sådanne forhold, og soveposen og fugtigt tøj var hårdt som sten. Vi sov dog også i skovhytter (kämpät). Formålet var i øvrigt at lære at guide turister under vinterforhold. Hvilken luksus at komme i sauna bagefter på Saariselkä hotel og få poronkäristys at spise! I øvrigt for vi vild under turen og måtte overnatte under åben himmel i sneen i sovepose.

Havde vi så stået nok på ski og fået nok af snehuler? Nej, efter to uger, hvor vi lærte om madtilberedning til turister og om finsk skovdrift skulle vi til Nordnorge og Kilpisjärvi og lære mere om at bo i sneen, at gå med snesko, klatre i snefjelde og stifte bekendtskab med samernes liv.

Foråret kom pludseligt og vi havde uger med fuglestudieturer til Pori, skydning med bue og pil, sejlads med skonnert på den Finske bugt, istandsættelse af vandrestier (pitkospuita), massage, smedning af knive og arbejde med birkebark (tuohityö) samt fremstilling af vildmarksmad.

Vi havde en uges midsommerferie og herefter begyndte vi at forberede os på to af de "værste" uger: klatring og overlevelsesugen. Vi lærte først om vildmarkstraditioner (eräperinne, hvordan finder man mad i naturen, fremstilling af redskaber osv.) og bagefter, hvordan man sikkert klatrer i fjelde. Klatreugen blev mit livs skræk. Aldrig havde jeg troet, at jeg blandt andet skulle komme til at klatre ud over en lodret klippevæg med 30 m ned til bunden eller fire mig ned fra en høj vejbro til en ventende kano nedenunder eller hoppe ud fra en platform 10 m oppe. Selvom vi havde sikkerhedstov, var det ikke nogen rar oplevelse - først bagefter føltes det "sejt".

Overlevelsesugen var en prøvelse. Intet mad en hel uge og kun leve af det, du måske kunne finde i skoven. Vi fandt nogle få tyttebær og svampe, men de mættede intet. Vi skulle samtidig gå ca. 10 km. hver dag. Jeg tabte 5 kg!

Efteråret kom med flere spændende oplevelser. Vi skulle aflevere 80 pressede planter og det meste af sommeren var gået med indsamling. Men endnu en gang skulle vi nordpå. Nu gik turen til Karigasniemi og Kilpisjärvi og programmet var vandring i fjeldet og vandring med rensdyr. Vandringen med rensdyrene, som bar vores oppakning var meget vanskeligere, end jeg havde forestillet mig. Et rensdyr har sine egne meninger, hvis man altså ikke lige er indfødt samer, der kender dyrene, sådan som vores samer, Juha, gjorde. Heldigvis var han med og kunne klare de vanskelige situationer. Vi gik 50 km med renerne.

Herefter fulgte nogle uger med småvildsjagt, elgjagt og sportsfiskeri i området omkring Lahti. MEN så kom det tidspunkt, hvor vi skulle vise, hvad vi havde lært på kurset. Vi valgte selv indholdet i prøven, der skulle vare 3 dage og foregå i vildmarken og omhandle guidning af turister og kundeservice. Hele opgaven var elevens ansvar: turplanlægning, madlavning, overnatning og i det hele taget have overblik og styr på situationen. Jeg valgte en rundtur til et par nationalparker omkring Kuopio og Ilomantsi. Alt gik som det skulle og både "turisterne" (de andre elever) og vores leder var ganske tilfredse. Et vigtigt krav var, at bålet skulle være tændt og kaffen færdig på 10 min.

Kurset blev afsluttet med endnu en vidunderlig tur til Lapland, Enontekiö og Kittilä, hvor snescootersafari, hundeslæde kørsel, skitur og fangst af rype (riekko) stod på programmet. Det utrolig spændende nordlys og tusmørke indrammede hele oplevelsen.

Hvad mente de andre elever så om at have mig med på holdet som udlænding? Som nævnt, blev jeg modtaget med åbne arme og at være dansker var bestemt ikke nogen ulempe, selvom jeg godt ved, at jeg var mere snakkesalig end mine finske klassekammerater. Det kan heller ikke undgås, at der kommer nogle sproglige, pinlige uheld, som man må høre meget om. Men de kunne mærke, at jeg var kendt med finsk tankegang og kultur, og vi havde et rigtigt godt sammenhold.