Gå direkte til indholdet
Udenrigsministeriet

Finlands Ambassade, København: Aktuelt

FINLANDS AMBASSADE, København

Tlf. +45-3313 4214
E-post sanomat.kob@formin.fi
Dansk | Suomi | Svenska | facebook | 
Normal tekststørrelseStørre tekst
 
Nyheder, 31-08-2015

Jari Kylli og Kuutti Lavonen udstiller i Galleri Krebsen

To finske kunstnere udstiller i Galleri Krebsen i København. Udstillingen kan ses mellem 4-26 september.  

Kylli Lavonen

KUUTTI LAVONEN
Fandt sin inspirationskilde i renæssancens kunst og den italienske barok, mens han studerede i Urbino, Italien i 1970’erne, og han fortsatte i samme spor under et længere ophold i bl.a. Frankrig og Spanien. Han mener selv, at det var et besøg hos Barfods¬munkene i Madrid i 1992, der betød et kunstnerisk vendepunkt for ham. Især var det de store 1600-tals malerier af ærkeenglene i klostret, der gjorde indtryk på ham – og han begyndte at forske i engle. Han beskriver sig selv om kunstverdenens historiker. Kuuttis værker forekommer tidsløse, ofte udgår der en dybt melankolsk stemning fra dem, til tider med en baggrund af stærke farver. Ansigter og hænder er de centrale motiver, og litografi, ætsning og akvatinta nogle af de foretrukne teknikker – Kuutti er en mesterlig grafiker.

I 1984 tog Kuutti Lavonen eksamen fra det finske kunstakademi, og siden 1981 har han haft talrige separatudstillinger og fra 1984 desuden deltaget i en række fællesudstillinger - begge dele både i Finland og Sydamerika, Spanien, Ungarn, Frankrig, Polen, Tyskland, Sverige samt Danmark. Hans værker er repræsenteret i mere end 50 offentlige samlinger.

JARI KYLLI
Grafiker, maler og billedhugger. Som ung kunstner modtog han det kendte ‘Ars Fennica’ legat for unge kunstnere. Jari er en søgende kunstner, som hele tiden er i udvikling. Hans søgen fører ham dybere og dybere ind i en særegen symbolik. Fra det grafiske arbejde er han i de senere år først gået over til at arbejde med objekter, der refererer til hverdagslivet, for på det seneste at kaste sin kærlighed på akvarelkunsten. Det disse seneste værker, han viser på denne udstilling. Desuden har Jari Kylli skabt en del landskabsskulpturer i Finland

Udstillingen er åben til og med den 26. september. Fernisering fredag d. 4. september kl. 16-19. Begge kunstnere voil være til stede.  

Åbningstider: tirsdag-fredag kl. 12-18, lørdag kl. 11-15
Studiestræde 17A, København. 33123174 / 2621 3174. www.krebsen.net.

Print denne side

Opdateret 10-09-2015


© Finlands Ambassade, København | Information om hjemmesiden | Kontakt