Gå direkte til indholdet
Udenrigsministeriet

Finlands Ambassade, København: Aktuelt

FINLANDS AMBASSADE, København

Tlf. +45-3313 4214
E-post sanomat.kob@formin.fi
Dansk | Suomi | Svenska | facebook | 
Normal tekststørrelseStørre tekst
 
Nyheder, 18-08-2016

Finske biblioteker

Finnerne besøger biblioteker for at læse og slappe af. Men man kan også ae hunde, prøve hvordan en 3D-printer fungerer og bare hygge sig.

Foto: Åbo stadsbibliotek / Laura Kemppainen
Turun kaupunginkirjasto
Åbo stadsbibliotek

Det finske bibliotek er en gratis service, som er åbent for alle. Selv om man kan hjemlåne de fleste bøger, er bibliotekerne fulde med tilfredse mennesker fordybet i deres læsestof. Der er mange årsager til, hvorfor man trives så godt på de finske biblioteker.

Bibliotekerne yder service til alle. I hvert finsk bibliotek er der en afdeling til børn så vel som til teenagere. Man tager hensyn til de forskellige aldersgrupper, men ideen om fælleskab og lighed går videre end det. På Åbo stadsbibliotek er der f.eks. tilbudt service til fanger og til dem, som har svært med at læse.

Foto: Helmet.fi
Lukukoiria
Læsehundene lytter, mens pigen læser.


Hvilket sted ville være bedre egnet til at lære at læse end et bibliotek. Det bliver endnu sjovere at lære at læse når der en læsehund tilstede, som lytter og ikke afbryder eller vurderer en. Læsehund Börje hjælper børn med at læse i Hagalunds bibliotek i Esbo hver anden søndag. 
 

Foto: Kaisa-bibliotek / Mika Huisman
Helsingin yliopiston kirjasto
Helsinkis universitets Kaisa-bioblitek er planlagt af Anttinen Oiva Arkkitehdit Oy (AOA)

Biblioteksbygninger er behagelige steder, som er planlagt for mennesker. I Helsinki lokker Kaisa-biblioteket, som blev istandsat for par år siden, hver dag flittige læsere til sine lyse læsesale. Biblioteket har vundet flere priser, og det er ikke kun læsere som besøger biblioteket. Det er også et populært besøgsmål blandt turisterne, som beundrer bibliotekets finske arkitektur. Også stadsbiblioteket i Seinäjoki blev for nyligt renoveret. Bibliotekets nye look blev designet af finske arkitektfirma JKMM Arkkitehdit. Det nye og moderne Apila-bibliotek blev åbnet i forbindelse med den gamle biblioteksbygning, som er planlagt af Alvar Aalto, den berømte finske arkitekt.

De finske biblioteker er gode til at tage ny teknologi i brug. Næsten alle bibliotekernes services er blevet digitaliserede, og udlån foregår på udlånsmaskiner. Nogle steder har man også taget digitaliseringen et skridt længere, man kan f.eks. prøve 3D-printing i Åbo. Yderligere kan man bl.a. låne skridttællere, cykler og energimålere.
 

Foto: Apila-bibliotek / Tuomas Uusheimo
Apila-kirjasto
Apila-bibliotek i Seinäjoki. Set fra luften ligner biblioteket en kløver, og bibliotekets navn 'apila" betyder kløver på finsk.


Samtidig er bibliotekerne stadig fremfor alt fristeder for bøger og læsning. Finlands befolkning topper listen på læsefærdighed i hele verden. Bogbussen er meget populær og et udbredt fænomen, hvilket også afspejler finnernes entusiasme for bøger. Bogbussen muliggør, at også de læseglade uden for byerne kan få fat i de skønlitterære værker.
 

Teksti: Kaisa Vuori

Print denne side

Dette dokument

Opdateret 19-08-2016


© Finlands Ambassade, København | Information om hjemmesiden | Kontakt