Gå direkte til indholdet
Udenrigsministeriet

Finlands Ambassade, København: Aktuelt

FINLANDS AMBASSADE, København

Tlf. +45-3313 4214
E-post sanomat.kob@formin.fi
Dansk | Suomi | Svenska | facebook | 
Normal tekststørrelseStørre tekst
 
Nyheder, 23-08-2016

Ambassaden fejrede CPH Pride

Finlands ambassade i København hejste regnbueflaget foran ambassaden for at ære temaugen for de seksuelle og kønsmæssige minoriteter. Copenhagen Pride arrangeres for den 20. gang d. 16–21 august 2016. Man forventer rekordmange deltagere i lørdagens parade som afslutter ugen.

Foto: Sanna Koljonen
Suurlähetystön henkilökunta Pride-lipun kanssa
Ambassadens personale med regnbueflaget.

I løbet af Pride-ugen arrangerer man en række forskellige regnbueevents i centrum af København. Også på Rådhuspladsen, som hedder Pride Square under Pride-ugen, der fungerer som samlingspunkt for eventet. Ugen kulminerer på lørdag d. 20. august med en parade, der starter kl. 13. Man forventer op til 30 000 deltagere i paraden.


Fokus på seksuelle og kønsmæssige minoriteters rettigheder
Et af hovedpunkterne i den finske menneskerettighedspolitik har længe været at fremme de seksuelle og kønsmæssige minoriteters menneskerettigheder. Finland lægger ekstra vægt på, at de seksuelle og kønsmæssige minoriteter har retten til foreningsfrihed og at blive hørt. Også EU sikrer de grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder for personer som hører til de seksuelle og kønsmæssige minoriteter. I den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbydes navnlig diskriminering p.ga. ens seksuelle orientering. Finland har været et af de lande, som har arbejdet for de aktuelle spørgsmål bl.a. i Det Europæiske Råd, især for at femme og udvikle menneskerettigheder for de svageste grupper såsom de seksuelle og kønsmæssige minoriteter.

Foto: Sanna Koljonen
Sateenkaarilippu
Regnbueflaget på ambassadens flagstang.

Loven om kønsneutralt ægteskab træder i kraft i Finland i 2017
Diskussionen om en kønsneutral ægteskabslov har varet længe i Finland. Finlands parlament har behandlet et lovforslag for en kønsneutral ægteskabslov allerede i 2006 og 2009, men forslaget blev ikke vedtaget og loven blev ikke ændret da. Lovforslaget fik et nyt skub i 2013, da man startede et borgerforslag for en kønsneutral ægteskabslov. Borgerforslaget samlede tre gange så mange underskrifter, som der kræves for at parlamentet skal behandle et borgerforslag om en lov. Parlamentet vedtog forslaget i november 2014. Det var et historisk øjeblik, da det var den første gang at parlamentet vedtog et borgerforslag. Den kønsneutrale ægteskabslov træder i kraft d. 1.3.2017. Da Finland godkendte kønsneutralt ægteskab, er ægteskab af samme køn muligt i alle de nordiske lande.

Mere information om Pride-ugens program her.

Man kan også følge Pride-ugen på de sociale medier #cphpride2016 og Copenhagen Pride (official) på Facebook.

Tekst: Sanna Koljonen
 

Print denne side

Dette dokument

Opdateret 31-08-2016


© Finlands Ambassade, København | Information om hjemmesiden | Kontakt