Gå direkte til indholdet
Udenrigsministeriet

Arrangement om nordisk børne- og ungdomslitteratur - Finlands Ambassade, København : Aktuelt

FINLANDS AMBASSADE, København

Tlf. +45-3313 4214
E-post sanomat.kob@formin.fi
Dansk | Suomi | Svenska | facebook | 
Normal tekststørrelseStørre tekst
 
Nyheder, 28-04-2014

Arrangement om nordisk børne- og ungdomslitteratur

Hvad er nordisk børne- og ungdomslitteraturs særkende - og hvor er den lige nu? I anledning af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris har Dagbladet Information og Dansk-Finsk kulturfond inviteret den finske forfatter Seita Vuorela, som vandt prisen i 2013.

Dagbladet Information og Dansk-Finsk kulturfond inviterer til en aften i den nordiske børnelitteraturs tegn og vil sætte fokus på prisen og dens betydning for kendskab til og læsning af nordisk børne- og ungdomslitteratur. Hvad er nordisk børnelitteraturs særkende – og hvor er den lige nu? Hvilke kriterier ligger til grund for prisen? Hvad er det, man præmierer?

Til at belyse dette har man inviteret prisvinderen fra 2013, den finske forfatter Seita Vuorela, samt de danske nominerede for 2014 forfatterne Louis Jensen og Hanne Kvist. Med i panelet er også det danske komitémedlem Cecilie Eken, der selv er forfatter. Ordstyrer er journalist ved Information, Anita Brask Rasmussen.

I 2013 uddelte Nordisk Råd for første gang en pris til den nordiske børne- og ungdomslitteratur. Rådet valgte at give prisen til både forfatter og illustrator af et værk, og de første vindere af den nye pris blev det finske makkerpar forfatter Seita Vuorela og illustrator Jani Ikonen for deres bog ”Karikko” (dansk oversættelse i 2014).

Efter debatten byder Finlands ambassadør i Danmark Ann-Marie Nyroos på et glas vin.

Pris: 40 kr (80 kr for ikke-abonnenter).

Køb billet og læs mere om arrangementet på Informations hjemmeside.

Print denne side

Opdateret 08-05-2014


© Finlands Ambassade, København | Information om hjemmesiden | Kontakt