Gå direkte til indholdet
Udenrigsministeriet

"Gennem Mirandas Øjne": tværkunstnerisk udstilling - Finlands Ambassade, København : Aktuelt : Nyheder

FINLANDS AMBASSADE, København

Tlf. +45-3313 4214
E-post sanomat.kob@formin.fi
Dansk | Suomi | Svenska | facebook | 
Normal tekststørrelseStørre tekst
 
Nyheder, 26-02-2018

"Gennem Mirandas Øjne": tværkunstnerisk udstilling

"Gennem Mirandas Øjne" er tværkunstnerisk udstilling om sigøjnernes holocaust produceret af den finske kulturforening, Drom, som blev stiftet af Veijo Baltzar i fællesskab med 11 internationale organisationer, Anne Frank Foundation i Holland, Helsinki Universitet og Museum of Romani Culture i Tjekkoslovakiet. Projektet har tiltrukket sig megen opmærksomhed, da det er den første udstilling om sigøjernernes holocaust tilrettelagt af dem selv. Finlands tidligere statsminister, Paavo Lipponen, er protektor for projektet.

Udstillingen fortæller historien om det til dels glemte folkemord på sigøjernerne under Anden verdenskrig gennem den autentiske historie om den slovakisk-fødte holocaust overlever, Miranda. I stedet for at fokusere på grusomhederne eller offergørelsen af sigøjnerne, fortælles historien ved hjælp af sigøjnernes kunst, kultur og sjæl både i fortid og fremtid. Miranda blev personligt interviewet i 2001 af Veijo Baltzar og inspireret af hendes liv og overlevelseshistorie, gjorde han den til en vandrende udstilling og en roman, "My Friend Adolf," som vil blive udgivet i regi af projektet.

Baltzar vil i aftenens anledning holde en tale, der vil være inviterede gæster og blive budt på forfriskninger.

Om Veijo Baltzar

I forbindelse med åbningen af udstillingen, "Gennem Mirandas øjne - sigøjnernes holocaust i Europa,"kommer den prisvindende kunstner til Danmark. Hans litterære produktion består af over 72 kreative værker, som udgøres af romaner, skuespil, librettoer, digtsamlinger og filmmanuskripter. Hans debutroman, "Polttava tie" (1968) (dansk: ”Den brændende vej”), vakte stor opstandelse, da den blev udgivet. Baltzars seneste roman "Sodassa ja rakkaudessa" (2008) (dansk: ”I krig og kærlighed”), beskriver de centraleuropæiske sigøjneres skæbner under anden verdenskrig. "Phuro" (2000), som er blevet tituleret som sigøjnernes folkeepos, bider sig fast i de omrejsende sigøjneres slægtsarv, livsstil og åndsfælleskabslige, kommunale kultur. Baltzar har bestyret sit eget teater, instrueret flere skuespil og han har arbejdet som underviser på Teaterhøjskolen, ud over at være aktiv billedkunstner.

Baltzar har en baggrund som omrejsende sigøjner: ”Vi var de omvandrende sigøjnere og Savo var vores revir. I vores familie var der 12 børn. Sult og elendighed var vores daglige gæster. De stærkeste og sundeste fra familien spiste hver tredje eller fjerde dag. Min far var hestehvisker, som solgte arbejdsheste til gårdejerne. Min mor lavede håndarbejde. For den hjemløse omrejsende var distancerne til husene lange, frosten knagede, rimen fik hestens pels til at gløde. Middelklassen forårsagede kvaler efter kvaler for de omrejsende sigøjnere. De fattige hjalp de fattige og i de rige huse blev vi taget godt imod. Somme tider boede vi flere måneder i folkestuen på godset i Haminalahti. Godset var opkøbt af Liisa Peura efter kunstnerbrødrene von Wright. Liisa Peura, Savos rigeste kvinde og min mor, Savos fattigste kvinde, var veninder. I 1950’erne afholdt de matinéer på Haminalahti gods sammen med digteren Yrjö Kaijärvi, hvor der ankom limousiner hele vejen fra Helsingfors.”

Veijo Baltzar er stolt af sin herkomst. Den stærke identitet, den kulturelle base og et dybdegående kendskab til majoritetskulturen, har givet Baltzar stærke og kritiske perspektiver på begge verdener. Forfatteren er kendt for sin modige, men uvægerligt konstruktive kritik, som man rask væk får sin andel af, både befolkningsmajoriteten, såvel som romaerne selv, men særligt det multikulturelle samfund og dens magtkonstruktioner står for skud.

Reaktionen på majoritetsbefolkningens og sigøjnerfolkets indbyrdes interaktion er i Baltzars produktion kontroversiel. Baltzar fremstiller sigøjnerkulturen som en lille, men kraftfuld minoritetskultur, som ustandseligt kæmper om, hvad der for den er det mest givende alternativ: udelukkelse fra samfundet og fastholdelsen af den strikse tradition, eller at åbne sig for verden og være mere imødekommende.

Baltzar går ikke ind for en blandet majoritetskultur, men støtter derimod integrationen. Ifølge Baltzar, hersker der i det multikulturelle Europa en særlig behagekultur, som gør, at majoriteten og mange minoritetsgrupper og indvandrere assimilerer sig helt af sig selv.

I 2011 tildelte Præsident Tarja Halonen titlen som kulturrådmand til Baltzar som anerkendelse for hans livsgerning.

Om arrangementet på bibliotekets side.

Print denne side

Opdateret 26-02-2018


© Finlands Ambassade, København | Information om hjemmesiden | Kontakt