Gå direkte til indholdet
Udenrigsministeriet

Generelt om Finland - Finlands Ambassade, København : Om Finland : Generelt om Finland

FINLANDS AMBASSADE, København

Tlf. +45-3313 4214
E-post sanomat.kob@formin.fi
Dansk | Suomi | Svenska | facebook | 
Normal tekststørrelseStørre tekst
 

Generelt om Finland

Finland er et nordisk land med mange ansigter. Det er et højteknologisk samfund præget af innovation og, ved siden af Sverige, Den Europæiske Unions (EU’s) nordligst beliggende medlemsland. Finnerne spiller en særdeles aktiv rolle i verdenshandlen, international politik, uddannelse og kunst.

Dette er Finland - sommerHen ved to tredjedele af befolkningen, der er på 5,5 millioner mennesker, bor i byer, mens resten bor i landlige områder. Indbyggertallene i de større byer, navnlig i hovedstadsområdet (Helsinki), vokser.

Efter europæiske standarder er Finland stort: en smule større end Norge, men lidt mindre end Tyskland og Sverige. Intet andet europæisk land råder over så meget skov eller så mangfoldige vandveje inden for sine grænser, som Finland. Rigdommen på natur og dyreliv er bemærkelsesværdig.

Et ord om sprog

Finland har to officielle sprog: finsk, der tales af 89,3 procent af befolkningen, og svensk, som er modersmål for 5,3 procent. Hertil kommer, at det nordlige Lapland er hjemsted for ca. 10.000 samer, som taler samisk. Som indfødte har samerne ret til at bruge deres modersmål i enhver officiel sammenhæng.   

Finsk hører til den finskugriske sprogfamilie, der omfatter estisk, ungarsk og samisk. Svensk indtager en stærk position i Finland af lige dele historiske og kulturelle årsager: Finland udgjorde en del af Det svenske rige i over 600 år.

I dag er engelsk det populæreste fremmedsprog i Finland; de fleste finner taler det forholdsvis godt.

En smule geografi

Størstedelen af befolkningen er koncentreret i det sydlige Finland, navnlig i Helsinki, der – når forstæder medregnes. Befolkningstætheden i Finland er på blot 15,7 personer per kvadratkilometer.

Mod vest hedder naboen Sverige, mod nord hedder naboen Norge, mod øst Rusland og mod syd Estland. Finnernes 1.269 km. lange grænse mod Rusland udgør samtidig en af EU’s ydre grænser.

Varmt mod koldt

Dette er Finland - Ice SculptureMed temperaturer op til 30 graders celsius kan finske somre være ganske varme, hvilket dog ikke hindrer den finske vinter i ofte at tvinge termometeret ned under 20 graders frost. Sne dækker landet 75 dage om året i de sydlige områder. Det tilsvarende gennemsnit for Laplands nordligste egne ligger mellem 200 og 225 dage.

Som nat og dag

Finlands nordlige beliggenhed betyder, at mængden af dagslys veksler dramatisk i årets løb. Længst mod nord er der 73 dage hver sommer, hvor solen slet ikke går ned, og selv i Sydfinland nøjes den med at dvæle under horisonten nogle få timer hver nat i sommermånederne.

Omvendt er der i det nordlige Lapland 51 dage om året, hvor solen slet ikke kommer frem. For denne mørke vinterperiode har finnerne et særligt ord: kaamos. Til sammenligning får man i Helsinki, på sydkysten, lidt under seks timers dagslys på årets korteste dag (sidst i december).

Talentfulde kunstnere

Hvor end der er musik af høj kvalitet, er der finner. Sin begrænsede befolkning taget i betragtning har Finland fostret et bemærkelsesværdigt antal begavede musikere inden for vidt forskellige genrer: operasangerne Karita Mattila og Matti Salminen, dirigenten og komponisten Esa-Pekka Salonen, metalrockgruppen HIM og heavy metal-cellisterne Apocalyptica, for blot at nævne nogle få.

Jean Sibelius. Foto: Aarne PietinenJean Sibelius. Foto: Aarne Pietinen

Finlands fremskudte position inden for musikverdenen går tilbage til komponisten Jean Sibelius (1865-1957). Siden 1960’erne har landet investeret i musikuddannelse, og i dag studerer over 60.000 børn og unge på diverse musikinstitutter ved siden af deres øvrige skolegang og uddannelse. Finnernes kærlighed til musikken afspejler sig tillige i et stort antal koncertgængere og en levende interesse for sommerens musikfestivaler.


En selvstændig kategori af designDette er Finland - design

Finsk design og arkitektur har i mere end et århundrede nydt international bevågenhed. Den bedst kendte arkitekt er uden tvivl Alvar Aalto (1898-1976). Fænomenet finsk design er anerkendt for sin originalitet, stil, kvalitet og kreative brug af materialer. Producenter som Marimekko på modens område tilligemed Iittala og Arabia inden for glas og keramik er berømte i hele verden. Design af høj kvalitet har desuden en væsentlig andel i finsk industris konkurrencedygtighed. 

Succes i uddannelse og økonomi

De senere årtiers største succeshistorie i finsk økonomi er højteknologiindustriens fremvækst under ledelse af telekommunikationsgiganten Nokia. Til grund for den højteknologiske succes ligger en stærk tradition i fremstillingsfagene, investering i produktudvikling og et højt uddannelsesniveau. Nokias oprindelse går tilbage til 1800-tallet, og virksomhedens historie afspejler den hurtige vækst og forandring i finsk økonomi.

 At drive forretningen

Af andre vigtige forretningsområder må nævnes ingeniørarbejde, metalindustrien og træindustrien. Finlands skove forbliver landets vigtigste naturrigdom og ’råstof’. Omtrent to tredjedele af finnerne arbejder i servicesektoren.

Uddannelse til alle

Dette er Finland - folkeskoleOverordnet set er finnerne et veluddannet folk. Børn begynder i skolen, når de fylder syv, og går der i mindst ni år. De OECD-sponserede PISA-undersøgelser har flere år i træk resulteret i enten top- eller næsten topplaceringer til finske skoler.  

Over 60 procent af alle finner i den arbejdsduelige alder besidder som et minimum erhvervsfaglige kvalifikationer, og 17 procent har taget en akademisk grad. Størstedelen af de studerende på højere læreanstalter i dag er kvinder. Alle skoler og universiteter finansieres af stat eller kommune, så adgangen er gratis for eleverne.

Stabilitet ude og hjemme

Parlamentet udgør landets højeste regeringsmyndighed. Det har 200 medlemmer, som er på valg hvert fjerde år. Finland har et flerpartisystem.

Som regel er det lederen af partiet med flest pladser i parlamentet, der bliver statsminister for en koalitionsregering. Den nye forfatning, der blev vedtaget i 2000, styrkede statsministerens stilling.

Præsidenten, der vælges af folket hvert sjette år, er statsoverhoved. Tarja Halonen blev den første kvindelige præsident. Hun valgtes i 2000 og igen i 2006.

 Historien i glimt

Finland kom under svensk herredømme i 1155, så det har været forbundet med den vestlige verden siden middelalderen. I 1809 blev Finland et selvstændigt storfyrstendømme i det russiske kejserrige. Det vandt sin uafhængighed den 6. december 1917.

Dette er Finland - RigsdagenFinlands rigsdag

For finnerne var Anden verdenskrig præget af kampe med Sovjetunionen. Vinterkrigen blev udkæmpet i 1939 og 1940, og perioden mellem 1941 og 1944 er kendt som fortsættelseskrigen. Store dele af den østlige provins Karelen måtte afstås til Sovjetunionen, men Finland blev aldrig besat; det beholdt sin uafhængighed og suverænitet.

 I 1995 blev Finland medlem af Den europæiske union.

Forkæmper for fred og stabilitet

I sine internationale relationer fremmer Finland bæredygtig udvikling, stabilitet og sikkerhed. Som en stærk fortaler for demokrati og menneskerettigheder promoverer Finland de nordiske og skandinaviske landes værdier i internationalt fredsarbejde. Landet anerkendes som et af verdens mindst korrupte samfund.

Diplomaten og fredsmægleren Martti Ahtisaari vandt Nobels fredspris i 2008 for sit livsværk. Han har modtaget megen ros internationalt for sine bidrag til løsning eller lempelse af konflikter i Namibia, på Balkan, i Aceh og andre urohærgede områder. Ahtisaari tjente desuden som Finlands præsident fra 1994 til 2000.

Frihed i tro og bekendelse

Finnerne nyder fuldkommen religionsfrihed. 82 procent af befolkningen er medlemmer af Finlands Evangelisk-lutherske kirke, mens rundt regnet én procent tilhører Finlands Ortodokse kirke.

Dette er Finland - Sauna

Print denne side

Opdateret 16-10-2017


© Finlands Ambassade, København | Information om hjemmesiden | Kontakt