Gå direkte til indholdet
Udenrigsministeriet

Det finske sprog - Finlands Ambassade, København : Om Finland : Det finske sprog

FINLANDS AMBASSADE, København

Tlf. +45-3313 4214
E-post sanomat.kob@formin.fi
Dansk | Suomi | Svenska | facebook | 
Normal tekststørrelseStørre tekst
 

Det finske sprog

© Pekka Vuori© Pekka Vuori

Indrømmet, det finske sprog er svært. Du er måske stødt på finske ord i en brugsanvisning eller i en varedeklaration på en shampooflaske, en tube tandpasta eller andet. Lyder ”Ei saa peittää” bekendt? Det står på mange radiatorer og betyder ”må ikke tildækkes”. Det kan også være, at du kan tælle til tre på finsk: ”Yksi, kaksi, kolme”. Det er en god start og der er hjælp at hente.

This is Finland -netportalen tilbyder funktionen 'Learn Finnish', hvor man kan bladre igennem rigtig mange nyttige ord og vendinger. På hjemmesiden finder du også en del artikler om det finske sprog og om, hvordan det er at lære finsk. Næste gang, du møder en finne, kan du så måske glæde ham / hende ved at sige 'god dag' på finsk!

Lidt om udtale og bøjning

Selv om de finske ord kan virke uoverskuelig lange, er udtalen ikke svær, fordi reglerne er få og faste. Hovedregelen er, at finsk udtales, som det skrives.

Huomenta! [hurmenda]              God morgen!

Hyvää päivää! [hyvaa baivaa]   God dag!

Iltaa! [ildar]                                    God aften!

Hyvää yötä! [hyvaa yøda]          God nat!

Eller også kan du bare sige:

Hei! - husk at udtale e'et som i [hæi] og ikke som i [haj]
Moi! - der lyder som møg på dansk

Det finske sprog har et ordforråd,der adskiller sig meget fra det danske. Man kan dog prøve sig frem ved at tilføje et i i slutningen af det danske ord. Det kommer man faktisk langt med. For eksempel:

konttori, posti, pankki, psykologi, pilleri, kortti, presidentti, ministeri, filmi, tabletti, pilsneri, banaani, appelsiini, artikkeli, sylinteri, viini, konjakki, likööri, kioski....

Man behøver ikke at huske, om det nu hedder en eller et hus, idet der ikke er artikel foran finske navneord. Man siger blot talo, og det kan betyde både hus og huset. På finsk er der heller ikke forskel mellem bestemt og ubestemt form.

På finsk bøjes ordene, det kan man ikke komme udenom. Det er næsten som at bygge med Legoklodser. Når man bøjer ordene, tilføjer man forskellige endelser, ligesom vi i nogen grad gør på dansk. Vi siger kvinde, kvinden, kvinder, kvinderne o.s.v. På samme måde fungerer det finske sprog, men finnerne har udviklet byggeklodsprincippet.

Ord som Tanska, Danmark, eller talo, hus, kan få forskellige endelser. Princippet er enkelt: I stedet for at sætte et forholdsord foran navneordet, giver man det en endelse. For eksempel betyder

Tanskassa         i Danmark

talossa              i huset

Prøv dig frem

Er du i Finland, så prøv dig frem på finsk. Du vil sikkert opleve, at det ikke er så svært endda, og at du kommer langt ved blot at forsøge med at vise din interesse for sproget. Ligeledes vil du opdage, at der faktisk tales meget mere i Finland, end de fleste danskere sådan umiddelbart tror. Finnerne er slet ikke så tavse!

Svensk har gennem tiderne haft stor indflydelse på det finske sprog, og det kommer os danskere lidt til gode. En del finske ord er direkte oversættelser af svenske. For eksempel er ordet rautatieasema en oversættelse af det svenske järnvägsstation (rauta = jern; tie = vej; asema = station).

To officielle sprog

Der er to officielle sprog i Finland: finsk, som tales af 91,5 % af finnerne, og svensk, som tales af finlandssvenskerne, som udgør 5,5 % af befolkningen. De samiske sprog har været officielle sprog i Samernes hjemstavnsområder siden 1992. Andre mindre minoriteter udgøres af russere, jøder, romaere og tatarer.

(Denne presentation af det finske sprog bygger delvis på brochuren "Hyvää päivää - Det finske sprog", som er udgivet af Nifin (Nordens Institut i Finland) i april 2002.)

Læs mere: This is Finland (på engelsk)

Print denne side

Opdateret 28-06-2012


© Finlands Ambassade, København | Information om hjemmesiden | Kontakt