SAUNATRADITIONER OG BADESKIKKE

 
En del af livet for finnerne

Saunaen har været en naturlig del af livet i Finland i århundreder. At gå i sauna har været lige så selvfølgeligt som det at spise eller sove. Det første en nybygger gjorde, når nyt land skulle indvindes, var at bygge en sauna. Oftest blev den også brugt som bolig, indtil selve huset blev færdigt. Samme har været tilfældet for udlandsfinner, der har slået sig ned f.eks. i Sverige eller Amerika: Saunaen skulle først op at stå. Det samme gælder finske soldater, inklusive dagens FN-soldater, der har altid bygget en fast eller flytbar sauna, så såre situationen har tilladt det og uanset hvor, sågar i det sommerhede Libanon.
 

Forskellige anvendelser

I dag anses saunaen ikke bare for at være et sted, hvor kroppen gøres ren, men også som et sted, hvor man slapper af i musklerne og frisker sindet op. Oprindeligt var det med renligheden nok noget sekundært, hvis overhovedet det var formålet. Formålet var snarere at føle velvære og genopretning efter dagens hårde dont. Men saunaen er ikke kun blevet brugt til bad; den har haft mange andre funktioner i det gamle agrarsamfund.

Som en følge af den hyppige opvarmning og det opståede sodlag, var saunaen det mest hygiejniske sted i hele husholdningen. Netop derfor er saunaen igennem tiderne blev anvendt i flere sundhedsmæssige sammenhænge - fra helbredning af sygdomme og sår, fødsler og til klargøring af lig efter dødsfald. Urter og tryllemidler blev anvendt på de syge, og et gammelt ord siger, at "hvis brændevin, tjære og sauna ikke hjælper, så er er der ingen bod".

Saunaen er desuden blevet anvendt til mange huslige formål, som rygning af kødvarer, tilberedning af malt og tørring af hør til væveformål.
 

Helligt sted

For det fleste finner er saunaen ikke kun et sted, hvor man slapper af og bliver vasket, men har også en snert af at noget helligt. Hovedreglen er, at man bør opføre sig i saunaen som ville opføre sig i kirken. Højrøstethed, skænderi og banden hører ganske enkelt ikke til i saunaen. Finnerne anser også avislæsning, TV-kiggeri eller radiolytteri for at være ganske upassende i en sauna. Saunaen er snarere et sted, hvor man falder til ro og lader den dulmende varme løbe af med ens tankerne - måske helt ud i meditationer!

Det med det hellige i saunaen stammer fra gamle dage. Den gang ansås saunaen for at være hjemsted for forskellige slags ånder, for det meste væsener af god natur; men derfor var der alligevel ingen grund til at forstyrre dem med upassende opførsel.
 

Moral

Almindeligvis går mænd og kvinder i Finland - i modsætning til f.eks. i Nederlandene - ikke i samme sauna, med mindre der er tale om samme familie. I alle offentlige saunaer og klubsaunaer er der adskilte tidspunkter eller afdelinger for mænd og kvinder. Det samme gælder for svømmehallernes saunaer, hvor man forresten heller ikke må beholde badetøjet på i saunaen.

Naturligvis er der undtagelser, hvor f.eks. grupper af unge mennesker går spontant fælles i saunaen; men selv ved sådanne lejligheder har det sjældent noget med sex at gøre. I Finland er det helt utænkeligt, at saunaen er et skalkeskjul for sexklubber, sådan som det er tilfældet mange andre steder i verden.

I tidligere tider - og til en vis grad helt frem til 2. verdenskrig - havde begrebet familie i forbindelse med sauna dog en noget bredere betydning. På landet var det ikke usædvanligt, at tjenestefolkene gik i sauna med husbondens familie, hvis der ellers var plads nok. I offentlige saunaer i byerne fandtes der ingen adskillelse af kønnene: Familierne gik i sauna sammen med naboerne og fremmede i flæng. Folk lærte dog fra barnsben om, hvordan man begår sig i en sauna, og derfor kendte man ikke til, at der skete brud på etiketten. Nøgenhed i saunaen har altid været en helt naturlig ting og forbindes overhovedet ikke med noget seksuelt.
 

Hvor ofte?

Antallet gange i ugen, hvor man går i sauna, ser ikke ud til at have forandret sig igennem tiderne: Finnerne går i sauna én gang om ugen. Traditionelt har ugedagen været lørdag, dvs. efter en lang uges arbejde. Saunaen blødgjorde muskulaturen og rengjorde kroppen før hviledagen. Om sommeren og i perioder med hårdt arbejde, som ved høsttid varmedes saunaen op hver eneste aften. Og det gælder stadigvæk. I dagens Finland er undtagelsen sommerferien, som de fleste finner tilbringer i deres sommerhuse, hvor de kan varme saunaen op lige så ofte, de lyster. Det varierer dog meget - fra hver dag til én gang om ugen.
 

Hvor længe?

Der findes ingen regler for, hvor længe man skal blive inde i dampvarmen, det finnerne kalder löyly, eller hvor mange gange man skal lade sig varme op og køle af igen: Enhver skal blot føle sig tilpas. Tiden inde i varmen afhænger naturligvis af den enkelte selv og af både temperatur og luftfugtighed. For nogle rækker det med et par omgange, mens andre kan fortsætte i timevis. Det kan også være humørmæssigt betonet: Visse dage har man ganske enkelt mere smag for sauna end andre dage.
 

Afkøling

Den populæreste måde at køle af på efter en tur i det hede rum er at tage sig en dukkert i en sø eller havet, hvis det da ellers er muligt. Mange finner ynder denne sport året rundt, også selv om de må skære sig et hul i isen. Hvor længe man skal blive i det kolde vand afhænger lige som saunaopholdet af den enkelte selv: Hvad der føles rart, er det, der er det bedste valg. Apropos iskoldt gys så kan det være alt fra et hurtigt dyp til nogle svømmetag frem og tilbage, hvis hullet i isen ellers er stort nok. Det samme gælder, når man ruller sig i sneen. Når først temperaturen er faldet i det kolde vand eller i sneen, slipper varmen langsommere ud af kroppen end ellers, hvilket gør, at man kan sidde længere udendørs uden at føle sig kold.

Det hurtige skift fra hede til kulde kan dog blive for anstrengende selv for en fuldstændig rask person og kan ikke ligefrem anbefales; det er bedre at lade pulsen finde sit leje et øjeblik, inden man hopper i. Folk med svagt hjerte bør helt holde sig fra den slags kuldegys!
 

Temperaturen i saunaen

I gammeldags røgsaunaer varierede temperaturen fra omkring 50° til 75° C. Jo lavere temperatur jo mere vand anvendtes der, og jo mere luftfugtigt jo varmere blev det. Det ansås for bedre med en højere temperatur med mindre luftfugtighed. Set med nutidens øjne er de temperaturer temmeligt lave. Nu om dage anbefales temperaturen 80-90° C med moderat luftfugtighed, selv om temperaturen i mange saunaer ofte overstiger 100° C til at begynde med. Når en traditionel træfyret sauna varmes op til mange personer, skal temperaturen i begyndelsen være høj, ellers er det ikke varmt nok til de sidst badende.
 

Saunakvasten

Birkeriset (eller som finnerne selv kalder det saunavihta og finlandssvenskerne bastukvasten) var tidligere en absolut betingelse ved saunaritualet. Når huden blødgøres i den hede sauna kan blodcirkulationen stimuleres ved hjælp af slag med birkeriset, noget der giver en behageligere fornemmelse end skrubning og massage. Desuden er duften af birkebladene medvirkende til at give velvære. I tidligere tider, hvor der ikke fandtes sæbe, virkede kemikalierne i birkebladene som den rengørende substans. I dag kan anvendelse af kvasten nydes bedre, når huden rigtig blødgøres og kroppen har akklimatiseret sig til temperaturen i saunaen. Derfor anvendes kvasten oftest først efter den første omgang med opvarmning og afkøling.

Birkekvasten er bedst om sommeren, når den kan laves af birkegrene med helt friske blade. Den giver også en god duft i saunaen. Til vinterbrug skal saunakvasten allerede laves om sommeren (i Finland i slutningen af juni og begyndelsen af juli; men andre steder kan det nok lade sig gøre tidligere på sommeren) og lufttørres (helst i mørke for at bibeholde den grønne farve!) eller nedfryses i kummefryseren. Faktisk finder man dem nu om dage ved juletid i de finske supermarkeders frysediske, da det for mange hører til den traditionelle julesauna juleaftensdag, at der er også er en saunakvast. Når en tørret kvast tages i brug, blødgøres den i en spand varmt vand, men en frossen kvast skal smeltes langsomt i koldt vand. Selv de frosne kvaster bibeholder den friske duft af birk.

En saunakvast behøver ikke ubetinget være lavet af birkegrene, man kan også anvende andre træsorter, sågar grene med nåle. Faktisk har det vist sig, at blødgjorte enebærgrene kan gøres til fantastiske saunakvaster! I Danmark kunne man vel passende prøve med nogle friske bøgegrene.

Brugen af saunakvaster er imidlertid i hurtig tilbagegang. I storbyerne, hvor træer ikke er hvermandseje, har ikke alle mulighed for at lave sin egen kvast, og mange har ganske enkelt lært at leve uden dem. Desuden er det ikke helt sikkert, at de har lært sig at lave en god saunakvast. Til gengæld laver de måske en saunakvast ved midsommertid i sommerhuset.
 

Tekst: Det Finske Saunaselskab
Oversættelse: Torben Axelsen