Finske erfaringer 1
Navn: Richard Møller Nielsen
Stilling: Landstræner i Israel
Alder: 64 år
Af Jeanette Munk Willamo, freelance journalist
Kort efter sin ankomst til Finland som landstræner for det finske fodboldlandshold var Richard Møller Nielsen i sommeren 1996 på rundtur i klubberne. Da det blev tid til at bryde op efter en hyggelig middag med ledelsen i en af klubberne, gav Finlands nye landstræner værterne hånden og sagde samtidig: 'Minä rakastan sinua' til dem. Det havde han hørt en af sine unge landsholdspillere sige, hver gang han afsluttede en samtale på mobiltelefonen, og troede derfor, at det betød farvel. Hvad landstræneren dengang ikke vidste var, at han havde sagt: 'Jeg elsker dig' til sine værter.
Efter tre og et halvt år i Finland fik han dog indhentet det forsømte. Uden at gå på finsk-kursus.
"Jeg satte mig for at få et ordforråd til hverdagsbrug, så jeg kunne føre en samtale og klare mig i alt det daglige. Det er jo ikke alle finner, der kan tale svensk eller engelsk. Jeg lærte det dels ved at lytte, dels med min lille finsk-danske parlør, og hver morgen løb jeg så en række gloser igennem. Det var rart at kunne sige almindelige hverdags- bemærkninger på finsk," siger Richard Møller Nielsen, der dog må konstatere, at det finske så småt er ved at gå i glemmebogen i takt med at han igen er ved at lære et nyt sprog efter at være flyttet til Israel.
Egentlig havde han aldrig regnet med at skulle til Finland. Da han efter seks år takkede af som landstræner for det danske fodboldlandshold, ville han holde en lille pause. Der gik dog ikke mere end én dag, før han fik en opringning fra det finske fodboldforbund, og han aftalte at mødes med præsidenten og generalsekretæren for forbundet.
"Det første de sagde var: 'Goddag', og det næste var: 'Glem alt om sproget, for det kan du alligevel ikke nå at lære, så det skal du ikke bruge tid på'," fortæller Richard Møller Nielsen. Han fulgte nu ikke deres råd.
"Jeg synes, at finsk var lidt vanskeligt, men det er jo blot et spørgsmål om at sætte sig ned og lære det. I første omgang var det sværeste de mange kasus. På finsk sætter man præpositionerne bag ved ordene i stedet for foran som på dansk. Det er en fuldstændig omvendt tankegang for os, så det skal man vænne sig til," siger han og husker tydeligt et eksempel fra da han næsten lige var kommet til Finland.
"Der kom én og bad om min autograf, og jeg spurgte ham, hvad 'til' hed på finsk. Der blev fuldstændig stilhed, for `til´ skulle jo sættes bag på navnet, så 'Til Peter' blev 'Peterille'," forklarer han.
Richard Møller Nielsen ser tilbage på sine tre og et halvt år i Finland med stor glæde.
"Jeg blev rigtig glad ved finnerne. Generelt er de ikke så åbne, men når man så lærer dem at kende er de et folkefærd med en rigtig god humoristisk sans, og nogle man kan stole på. De overholder altid aftaler, og det sætter jeg stor pris på."
Landstræneren boede i det centrale Helsinki sammen med sin hustru.
"For mig er Helsinki en af de flotteste hovedstæder overhovedet. Der er så mange smukke huse, hvis man lige giver sig tid til at stoppe op og kigge på dem. Fra vores lejlighed havde vi det meste inden for gåafstand - to minutter til marinaen, hvorfra vi kunne tage en båd ud til de små skærgårdsøer, og gik vi ti minutter den anden vej, kom vi til markedspladsen - 'Kauppatori'," siger han.
"Og så er der jo ikke mindst naturen deroppe - ja, landet i det hele taget. Uden for Helsinki er landskabet fantastisk smukt over alt. Men jeg har én lille anke: Finland er ikke de tusind søers land, men de hundredtusind søers land. Det er bare lidt ærgerligt, at man ikke kan se søerne for bare træer," siger Richard Møller Nielsen.
|
