 |
 |
 |
||||||||||||||||||
 |
|
|||||||||||||||||||
|
HYVÄÄ PÄIVÄÄ! - det finske sprogFINSKE FORFATTERE - et udvalgDenne præsentation omfatter kun et meget begrænset udvalg af den righoldige finske litteratur. Der er mange andre forfattere, som fortjener omtale, men af pladshensyn har det været nødvendigt at vælge ud. Læserne opfordres derfor til selv at gå på opdagelse. Ved omtalen af danske oversættelser er for den nyere litteraturs vedkommende kun medtaget de titler, der er udkommet efter 1995. Rosa Liksom (1958), bag pseudonymet gemmer sig en original og provokerende forfatter og billedkunstner, der har vakt opsigt langt ud over Finlands grænser. Med sort, grotesk humor beskriver Rosa Liksom i sine korte, fragmentariske mininoveller mennesker, der er præget af isolation, tvangstanker, aggressivitet og illusionsløshed, både i storbyen og i den arktiske ødemark i Nordfinland, hvorfra hun selv kommer. Liksom skriver i en lakonisk, konstaterende stil uden at tage stilling til eller analysere sine personer. På dansk er bl.a. udkommet:
Arto Paasilinna (1942) er en af de mest folkekære og læste forfattere i Finland. Paasilinna er humorist og en satirisk samfundsrevser. Hans bøger kan betegnes som en slags "komiske eventyr for voksne", fulde af ironi og galgenhumor. Hovedpersonen i Paasilinnas bøger er ofte en kejtet, men ukuelig mand, der kommer på kant med konventionerne, samfundets normer og kvinderne. Bøger på dansk:
Leena Lander (1955) debuterede i 1982, men fik sit genembrud i 1991 med romanen De mørke sommerfugles hjem. Hun er en af Finlands populæreste forfattere. Som i et puslespil vender og drejer hun brikkerne i sine psykologiske romaner, en slags skæbnefortællinger om forspildt kærlighed og skjulte synder, hvor fortid og nutid væves sammen gennem parallelle historier og dokumentariske afsnit. Bøger på dansk:
Matti Yrjänä Joensuu (1948) har skrevet en række kriminalromaner med overkriminal- assistent Harjunpää som hovedperson. Foruden at være forfatter arbejder Joensuu som kriminalkommissær i Helsingfors. Hans roman, En sær ømhed, blev indstillet til Nordisk Råds litteraturpris, hvilket skabte debat, da en kriminalroman aldrig tidligere var blevet indstillet. Med medfølelse og indblik skildrer Joensuu samfundsmæssige misforhold, menneskelig svaghed og især årsagerne til forbrydelser. Hans antihelt, Harjunpää, er en kærlig og omsorgsfuld ægtemand og far, men uden for hjemmet føler han konstant angst og afmagt over for den uophørlige vold og død. På dansk er bl.a. udkommet:
KLASSIKERE "Kalevala" er det finske nationalepos, en samling fortællinger på vers, nedskrevet efter mundtligt overleverede kvad, gendigtet og udgivet af Elias Lönnrot i 1835 og i en udvidet udgave i 1849. Disse fortællinger skildrer kampen mellem landene Kalevala og Pohjola, og hovedpersonerne er "gamle, vise Väinämöinen", "mestersmeden Ilmarinen", "muntert viltre Lemminkäinen" og "ulykkesfuglen Kullervo".
Aleksis Kivi (1834-1872) er Finlands første store finsksprogede forfatter. Hovedværket, Syv brødre, er en storslået humoristisk dannelsesroman, et frodigt eventyr om syv brødre, der kommer i konflikt med landsbyens folk og drager ind i skoven for at slippe for samfundets krav og forpligtelser. Efter mange oplevelser og erfaringer i vildmarken vender de tilbage med større selvforståelse og modenhed, parate til at blive ansvarsbevidste samfundsborgere. Romanen rummer både befriende humor og dyb alvor. På dansk:
Väinö Linna (1920-1992). Hans roman, Den ukendte soldat (1954), er en usminket skildring af krigens gru og rædsler oplevet af den menige soldat. Det er en antikrigsroman, realistisk, troværdig, næsten dokumentarisk, skrevet ud fra et humanistisk perspektiv. Linnas andet storværk, Finlandia-trilogien, skildrer Finlands historie fra 1880'erne til 1950, oplevet gennem en famile af husmænd og daglejere og deres kamp for rettigheder og bedre levevilkår. På dansk er bl.a. udkommet:
Mika Waltari (1908-1979) er nok den forfatter, der har vundet størst udbredelse uden for Finlands og Nordens grænser med sit storværk, Sinuhe - ægypteren. Bogen giver et mægtigt panorama over oldtidens Ægypten og er samtidig en psykologisk udviklingsroman. Waltari skrev siden flere store historiske romaner, hvori han udforskede samfundsmæssige og menneskelige problemer i en opbrudstid. På dansk er bl.a. udkommet:
Pentti Saarikoski (1937-1983) blev banebrydende for den samfundskritiske og politiske lyrik i 1960'erne og en inspirator og et idol for 60'ernes protestbevægelser. Hans forfatterskab omfatter både kærlighedspoesi, prosa, essays, dramatiske arbejder og selvbiografiske tekster. I sine digte brugte han almindeligt talesprog, men de kunne desuden være forankrede i antikkens digtekunst, mytologien og Bibelen. Bøger på dansk:
Monica Fagerholm (1961) er uddannet journalist. Debuterede 1987 og slog sit navn fast i Finland med romanen Underbara kvinnor vid vatten, som også er filmatiseret. Romanen beskriver 1960'ernes velfærdsboble og er fuld af situationer, konstateringer og skarpe iagttagelser, men uden efterrationaliseringer eller moraliserende og formanende toner. I et barneperspektiv skildres en række somre på en skærgårdsø, hvor nogle familier holder ferie sammen i et typisk finlandssvensk miljø. Fagerholms anden roman, Diva, fortæller om en 13-årig piges udvikling fra barn til voksen.
Tua Forsström (1947) er lyriker. Hendes digtsamling, Efter att ha tillbringat en natt bland hästar, fik Nordisk Råds litteraturpris i 1998. I Forsströms poesi står tekstfragmenter, citater og hendes egen stemme side om side uden nogen indlysende forklaring. I hendes digte kan man fornemme et savn og en søgen efter sammenhæng og mening i en splittet og kaotisk verden. Sproget er rytmisk og musikalsk. Bøger på dansk:
Ulla-Lena Lundberg (1947) er uddannet antropolog. I hendes romaner blandes dokumentarstof og fiktion. Lundberg har fået megen ros for sin romantrilogi om udviklingen af den ålandske søfart fra 1800-tallet op til vore dage. Det er en stort anlagt folkelivsskildring af hendes hjemegn Ålandsøerne. Ulla-Lena Lundberg har foretaget flere rejser ud i verden og bruger indhøstede oplevelser og erfaringer i sine bøger. I Regn er handlingen henlagt til Kalahari-ørkenen, og bogen Sibirien skildrer en rejse med den transsibiriske jernbane i selskab med en gruppe ornitologer. Bøger på dansk:
Märtä Tikkänen (1935) gik ind i 1970'ernes kønsrolledebat med bogen Män kan inte våldtas (Mænd kan ikke voldtages, 1975), en thrilleragtig roman, der fik stor opmærksomhed med sit angreb på det patriarkalske samfund. Megen omtale fik også Århundradets kärlekssaga (Århundredets kærlighedshistorie, 1979), der er formuleret som et langt digt, der henvender sig til hendes alkoholiker-ægtemand. I sin familie oplever Tikkanen ulykke og sygdom og søger samtidig identifikationsmodeller hos tidligere tiders litterære hustruer og mødre. Andre bøger på dansk:
Merete Mazzarella (1945) finsk far og dansk mor, professor i nordisk litteratur ved Helsingfors Universitet. Hun har med varme og underfundighed fortalt om sin kosmopolitiske opvækst i en diplomatfamilie, Först sålde de pianot (Først solgte de pianoet, 1992). En samling dagsbogsnotater, Hem från festen (Hjem fra festen, 1993), er en gribende beretning om venskabet mellem mor og datter og om moderens sidste tid før døden. I sine seneste bøger går Mazzarella på opdagelse i verdenslitteraturen. I essayform beskriver hun egne oplevelser og aktuelle begivenheder, der belyses via litterære værker, både klassikere og nyere skønlitteratur. På dansk findes også:
Claes Andersson (1937) er læge og psykiater. Han har bl.a. været formand for den finlandssvenske forfatterforening, rigsdagsmedlem (Vänsterförbundet), kulturminister og er tillige en habil jazzpianist. Han har skrevet digtsamlinger, romaner, skuespil, TV-dramatik, politiske kabareter og revyer. Sit politiske liv har han beskrevet i bogen Mina tolv politiska år (2000). Hans tidligere polemiske og samfundskritiske digte, der beskriver menneskets angst og kriser i en kynisk og kommerciel verden, er afløst af mere reflekterende og stilfærdige betragtninger over det enkelte menneske uden ideologiske overtoner. Bøger på dansk:
KLASSIKERE Johan Ludvig Runeberg (1804-1877) blev allerede i sin levetid ophøjet til nationalskjald. Han lovpriste Finlands bygder og skabte med sin digtcyklus, Fänrik Ståls sägner, et betydningsfuldt nationalt dokument. Digtene handler om den finsk-svenske krig mod Rusland 1808-09. Det indledende digt, Vårt land (finsk: Maamme), har siden 1848 været Finlands nationalsang. Bøger på dansk:
Edith Södergran (1892-1923) blev født og voksede op i St. Petersborg, gik i tysk skole og skrev på svensk. I sin digtning skabte hun sin helt særegne sammensmeltning af naivt-realistiske naturiagttagelser og enkle, højstemte eventyrsymboler. Påvirket af sin tids litterære europæiske strømninger blev hun en fornyer af den finlandssvenske lyrik gennem sine intensive visioner og stærke livsfølelse. Bøger på dansk:
Tove Jansson (1914-2001) opnåede verdensberømmelse med sine børnebøger om Mumi-troldene. Titlerne på hendes første bøger, Småtrollen och den stora översvämningen (1945) og Kometen kommer (1946) giver varsler om uhyggelige hændelser, men i Mumi-dalen bliver alle katastrofer og strabadser overvundet gennem en tolerant og fordomsfri livsanskuelse. I Tove Janssons børnebøger ligger kimen til de prosaværker, hun senere skrev for voksne. Personerne i hendes novellesamlinger er tit ældre mennesker, "særlinge" og kunstnere, der er besat af manier og tvangstanker og udstyret med en stærk vilje til at sprænge de vante rammer og normer. Bøger på dansk:
Helena Idström Kilder:
|
|
||||||||||||||||||
|
