HYVÄÄ PÄIVÄÄ! - det finske sprog

Forord

Finsk!? Hvorfor nu det? Hvad kommer det egentlig mig ved? I Danmark tænker vi til daglig ikke så meget på vore naboer deroppe i nordøstlig retning mellem Sverige og Rusland. Men vi indgår faktisk i et fællesskab med Finland, både via det nordiske samarbejde og inden for EU. Endvidere har de seneste års udvikling på IT-området gjort Finland mere synligt i verden. Er det nødvendigt at sige Nokia? Eller Linux? Så hvorfor ikke lære lidt om det finske sprog?

Nu skal man selvfølgelig ikke sammenligne finsk med f.eks. græsk eller spansk, men før charterturismens gennembrud var disse sprog også ganske fremmedartede for os danskere. Mange har oplevet, hvordan folk reagerer nysgerrigt og positivt, når man forsøger at sige noget på landets eget sprog. Det gælder også i Finland.

Finsk er anderledes, det kan ikke nægtes. Ved første bekendtskab, enten skriftligt eller mundtligt, virker det komplet ubegribeligt og aldeles fremmed. Der er dog nogle ord, som umiddelbart kan genkendes, f. eks. sauna, pankki, presidentti, filmi. Én fordel har man desuden: Udtalen af det finske sprog er ikke vanskelig for en dansker. Her er ikke noget med nasaler (næselyde), hvislelyde, stumme bogstaver eller skiftende tryk på sidste eller næstsidste stavelse i et ord. Den danske sprogvidenskabsmand, Rasmus Rask, skrev i 1834 (her gengivet med nudansk retskrivning): "... finsk er et af de mest oprindelige, regelmæssige og velklingende sprog på jorden: det har den skønneste harmoni mellem vokalernes og konsonanternes antal og fordeling i ordene...". Smukkere anbefaling kan et sprog næppe få.
 

Morten Bennum
Projektchef
Nordens Institut i Finland - Nifin