HYVÄÄ PÄIVÄÄ! - det finske sprog

"YKSI KAKSI KOLME" - En kort indføring i finsk

Måske kender du allerede de finske talord yksi kaksi kolme - en to tre, eller du er måske stødt på finske ord i en brugsanvisning eller en varedeklaration på en tube tandpasta eller en pakke vaskepulver. Og hvis yksi kaksi kolme siger dig noget, kan du jo fortsættte herfra. For så kan du allerede en lille smule finsk!
 

Trin 1: Overdriv eller hold igen: udtaleregler

Udtalen af finske ord er ikke svær, fordi reglerne er få og faste. Hovedregelen er, at finsk udtales, som det skrives.

Ved udtalen af finske ord skal man enten overdrive eller holde lidt igen. Lad os som eksempel tage det finske ord for

grantræ - kuusi

hvor uu udtales som et meget langtrukket u som på dansk i rude. På finsk er det vigtigt for forståelsen at udtale lange og korte vokaler korrekt. Hvis kuusi f.eks. udtales med et kort u som kusi, betyder det pis! To ens vokaler ved siden af hinanden betyder altså en lang vokal. Forestil dig da yderligere en tredje eller en fjerde og overdriv udtalen. Til gengæld skal en enkelt vokal altid udtales som en kort vokal: u i tulla, at komme, udtales som i pigenavnet Ulla.

Pigenavnet Lisa udtales både på dansk og finsk med et langt i og skrives på finsk derfor Liisa. Ligeledes lyder efternavnet på den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto i danske ører nærmest som [arldå].

Også for konsonanternes vedkommende gælder det, at to af samme slags betyder en lang konsonant, og den korrekte udtale er vigtig. F. eks. må kukka, en blomst, ikke forveksles med kuka, hvem. Men hvordan udtaler man et langt k? Tag igen ordet kukka, prøv så at sige [gug] og hold en lille pause inden a'et udtales - altså [gug a].

Udtalen af de finske konsonanter k p og t kan på dansk bedst sammenlignes med g b og d. Tager vi igen ordet kukka, så udtales det nærmest som [gug-ga]. Og det samme med päivä, dag, som i udtalen bliver til [baiva]. Ligeledes med talo, et hus, der udtales som [dallo]. Andre eksempler er kyllä, ja, [gyl-la], der minder om dansk gylle. Eller kippis!, skål! [gib-bis], som giver associationer til gebis. Her skal man med andre ord holde igen med udtalen af det "hårde" eller "pustede"danske k, p eller t.

På finsk ligger trykket altid på ordets første stavelse. Det danske ord konTOR hedder på finsk KONTtori. Det er faktisk ganske ligetil! Hvis man ved, hvordan et ord skrives på finsk, og husker at trykket ligger på første stavelse, giver udtalen næsten sig selv.

I det finske alfabet har man bogstaverne ä og ö, men ikke æ eller ø. Bogstavet ä, der ikke må forveksles med dansk æ, udtales som det danske a i ordet mad. Et ö lyder som det danske ø i høne, f. eks. i öljy, olie. Et finsk o udtales som det danske å som f. eks. i ånd eller i bokse, eksempelvis olla, at være, eller olut, øl, men aldrig som i drengenavnet Ole. Hvis man skulle skrive Suomi, Finland, nogenlunde efter danske udtaleregler, ville det blive til [surmi]. Bogstavet u udtales som på dansk f. eks. i museo, museum. Bogstavet e udtales på finsk altid som e'et i hest eller el på dansk, eksempelvis elämä, liv. A'et er åbent som på dansk i Arne eller Andersen, f. eks. kahvi, kaffe.

Andre eksempler:

Men man kan jo også bare sige

eller

Trin 2: Posti, kortti, filmi

Det finske sprog har et ordforråd,der adskiller sig meget fra det danske. Man kan dog prøve sig frem ved at tilføje et i i slutningen af det danske ord. Det kommer man faktisk langt med. For eksempel:

Andre gange kan man måske gætte sig til ordenes betydning, selv om de ikke umiddelbart ligner danske ord. Disse ord har gennemgået visse forandringer for at passe ind i det finske sprog. De kan have mistet den første konsonant og/eller have fået tilføjet en slutvokal. Læg f. eks. mærke til:

Man behøver ikke at huske på, om det nu hedder en eller et hus, idet der ikke er artikel foran finske navneord. Man siger blot talo, og det kan betyde både hus og huset. På finsk er der heller ikke forskel mellem bestemt og ubestemt form.

Trin 3: Byg til og byt om

På finsk bøjes ordene, det kan man ikke komme udenom. Det er næsten som at bygge med Legoklodser. Når man bøjer ordene, tilføjer man forskellige endelser, ligesom vi i nogen grad gør på dansk. Vi siger kvinde, kvinden, kvinder, kvinderne o.s.v. På samme måde fungerer det finske sprog, men finnerne har udviklet byggeklodsprincippet.

Ord som Tanska, Danmark, eller talo, hus, kan få forskellige endelser. Princippet er enkelt: I stedet for at sætte et forholdsord foran navneordet, giver man det en endelse. For eksempel betyder

Endelsen -ssa har altså samme betydning som det danske forholdsord i. Endelsen -sta svarer til det danske forholdsord fra. Fra Danmark hedder således

og når vi siger til Danmark, siger finnerne

Vi kan tage ordet talo, et hus, igen og gå et skridt videre med følgende eksempel

der betyder også i mit hus. Endelsen -ssa betyder som nævnt i, ni udtrykker et ejerforhold, mit, og kin betyder også. Her ses det tydeligt, hvordan man på finsk føjer endelser til navneordet for at udtrykke forskelligt betydningsindhold.

Ser vi på udsagnsordene, er der en klar forskel mellem finsk og dansk. Finsk har - ligesom engelsk, fransk og tysk - personbøjning af udsagnsordene. Hvor vi på dansk siger: jeg er, du er, han/hun er, vi er, I er, de er, så skal man på finsk bøje udsagnsordet. Udsagnsordet olla, at være, bøjes således:

Ville man i stedet for sige, vi var i Danmark, ændrer man e'et i udsagnsordet olemme til i, altså olimme:

Trin 4: Hold dig ikke tilbage

Hvordan kommer man så videre herfra? Der er flere steder og måder at lære finsk på, nogle af dem finder du på de sidste sider i dette hæfte. Og som man siger: Godt begyndt er halvt fuldendt!

Yksi, kaksi, kolme... neljä, viisi, kuusi, seitsemän, kahdeksan, yhdeksän, kymmenen.

Sari Höglander
Studierektor, Stockholms Universitet
(Oversat af Helena Idström. Bearbejdet af Karin Guldbæk-Ahvo og Morten Bennum.)

...NELJÄ

Nu hvor du er kommet godt igang med at tale og forstå finsk, er der mange gode grunde til at fortsætte og lære mere. Selv ganske få ord på finsk kan åbne mange døre, og med de regler du har lært samt ordlisten bagest i brochuren kan du sagtens imponere dine finske venner, kolleger eller din finske kæreste.

Er du i Finland, så prøv dig frem på finsk. Du vil sikkert opleve, at det ikke er så svært endda, og at du kommer langt ved blot at forsøge med at vise din interesse for sproget. Ligeledes vil du opdage, at der faktisk tales meget mere i Finland, end de fleste danskere sådan umiddelbart tror. Finnerne er slet ikke så tavse!

Finland bliver ikke helt så fjernt fra Danmark, når du begynder at forstå lidt af sproget - og der er nogle overraskende ligheder mellem dansk og finsk. Et helt almindeligt dansk ord som pige menes at stamme fra det finske ord piika. Omvendt har man på finsk velkendte udtryk som bl.a.: Köyhä kuin kirkonrotta - fattig som en kirkerotte.

Svensk har gennem tiderne haft stor indflydelse på det finske sprog, og det kommer os danskere lidt til gode. En del finske ord er direkte oversættelser af svenske. For eksempel er ordet rautatieasema en oversættelse af det svenske järnvägsstation (rauta = jern; tie = vej; asema = station).

Foruden disse ligheder rummer finsk et væld af meget spændende og eksotiske ord. Lohikäärme er det finske ord for drage (af den ildspyende slags). Direkte oversat betyder det lakseslange (lohi = laks; käärme = slange). Et andet eksempel er tulivuori, vulkan. Egentlig siger finnerne ildbjerg (tuli = ild; vuori = bjerg).

Skulle dette give dig blod på tanden, kan du kontakte nedenstående adresser, hvor du kan lære mere. Onnea matkaan!

• Finskundervisning i Danmark
• Finskundervisning i Finland
• Kurser for selvstudier