![]() |
||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||
|
ROMANIRomani tilhører den indoariske sproggren blandt de indoeuropæiske sprog. Romani er således, ligesom hindi, urdi og marath, i familie med det gamle indiske kultursprog sanskrit. Der findes meget varierende skøn over, hvor mange der taler romani. Én vurdering er, at der i hele verden findes op til 40 millioner mennesker, som taler romani. Romani er opdelt i forskellige dialekter, hvoraf den mest udbredte er vlax og dialekter heraf. Romani i Finland regnes ofte som en egen variant. I Finland har der boet romaer (sigøjnere) i ca. 450 år. Der vurderes at være 13.000 finske romaer (10.000 i Finland og 3.000 i Sverige). Det vides ikke, hvor mange af dem der taler romani. Man er begyndt at stimulere anvendelsen af det finske romani, som i løbet af de seneste årtier har været på vej til at forsvinde. I 1970-erne begyndte man at undervise i romani på forskellige typer af kurser. I nogle folkeskoler har man undervist i romani siden 1989; fra og med 1999 har man ifølge lovgivningen også kunnet undervise i romani i gymnasierne. 1994 blev der i Finlands undervisningsstyrelse oprettet en særlig enhed for undervisning af romabefolkningen, og denne enhed producerer undervisningsmateriale og læreplaner for folkeskolen og gymnasiet. Man har forsket i finlandsk romani i over 200 år. Ordforrådet i romani er nu om dage godt dokumenteret, men der findes kun få publikationer, som behandler sprogets opbygning. Derfor er det nu vigtigt at fokusere på sprogets struktur og anvendelse. Kilde: Research Institute for the Languages of Finland, www.kotus.fi
|
|
||||||||||||||||||
|