Information om Finland og den finske kultur på dansk Information om sprog i Finland
Sprog i Finland | Artikler | Kontakter | Links

FINLANDSSVENSK

  • SVENSK I FINLAND ("Svenskt i Finland", udgivet af Svenska Finlands folkting)
    Svensk i Finland er skrevet for den, der vil vide mere om de finner, der har svensk som deres modersmål.

FINLANDSSVENSK

Svensk er et indoeuropæisk sprog og tilhører de nordiske sprog indenfor den germanske sproggruppe. Svensk tales af 9 millioner mennesker i hele verden, heraf ca. 296.000 i Finland. Svensk tales i begrænset omfang af efterkommere til svenske og finlandssvenske udvandrere i bl.a. USA og Canada.

Finlandssvensk er ikke et eget sprog, men en regional variant som tales og skrives af finlandssvenskerne. Finlandssvensk adskiller sig fra svensk i Sverige dels i udtale og dels i visse afvigelser med hensyn til ord, udtryk og syntaks, og i nogen grad også morfologi. Afvigelserne er i nogle tilfælde markante, men berør kun en lille del af det totale ordforråd. Oftest kan de særlige finlandssvenske vendinger erstattes med tilsvarende sveriges- eller rigssvenske udtryk.

Et vigtigt mål for den finlandssvenske sprogpleje er at forhindre finlandssvensk at fjerne sig fra rigssvensk.

Næsten halvdelen af finlandssvenskerne har en dialekt, som deres egentlige modersmål. De finlandssvenske dialekter regnes som tilhørende de østsvenske dialekter og har bibeholdt mange træk, som i Sverige kun træffes i enkelte nordlige dialekter.

Kilde: Research Institute for the Languages of Finland, www.kotus.fi

 

 


 "Svenska Teatern" i Helsinki

www.finland.dk