SVENSK I FINLAND

Byggeklodser i Svenskfinland

Svenskfinland kaldes de områder, hvor flertallet af den svensktalende befolkning bor og arbejder. Men Svenskfinland er ikke kun et geografisk begreb. Betegnelsen dækker også over et netværk af sociale relationer og aktiviteter, hvor man kommunikerer på svensk. Svenskfinland er bygget op af mange elementer, som alle har betydning for helheden. I det følgende præsenteres en del af disse byggeklodser.

Uddannelse

Dagpleje og børnehaver på svensk er et naturligt valg for svensksprogede og for mange tosprogede familier. Undervisning på modersmålet danner grundlaget for det svenske sprog og den svensksprogede kultur i Finland. Dette sikres gennem en egen svensk undervisningsforvaltning, der er ligestillet med den finske. Skolen udgør en vigtig del af det finlandssvenske netværk, eftersom det ofte er skolen, der bringer finlandssvenskerne sammen. I de mere end 300 finlandssvenske folkeskoler undervises 7- til 15-årige på svensk.

Ved siden af folkeskolen tilbydes der undervisning på svensk i gymnasier, handelsskoler og folkehøjskoler. Der findes desuden fire svensksprogede erhvervshøjskoler. Unge og voksne, der gerne vil have aftenundervisning, kan gå på arbejder- og medborgerinstitutter. Åbent universitet og sommeruniversiteter tilbyder bl.a. videregående undervisning.

De vidergående uddannelser varetages af to svensksprogede universiteter, Åbo Akademi og Den Svenske Handelshøjskole, samt af flere tosprogede universiteter bl.a. Helsinki Universitet, Helsinki Tekniske Universitet og Teaterhøjskolen.

Kirken i Finland

Der findes to officielle folkekirker i Finland, den evangelisk-lutherske og den ortodokse kirke. Den evangelisk-lutherske kirkes tosprogethed bygger på en århundredgammel tradition. Kirken er inddelt i 8 stifter, hvoraf ét (Borgå) er svensksproget. Menighederne i Borgå stift er enten svensksprogede eller tosprogede med svensk majoritet.

Også i ensprogede menigheder er der beskyttelse af det sproglige mindretal. Gudstjenester og andre kirkelige handlinger skal efter behov forrettes på mindretallets sprog. Et medlem af menigheden har desuden adgang til at få udført kirkelige handlinger såsom dåb, altergang og vielser på sit eget sprog. Indenfor den ortodokse kirke forrettes regelmæsigt gudstjenester og andre kirkelige handlinger på svensk.

Værnepligt

Nylands Brigade i Ekenäs er Finlands eneste svensksprogede brigade. Denne svensksprogede militære uddannelse er et vigtigt sammenholdende element for den finlandssvenske befolkning. I Finland er der tvungen værnepligt eller tilsvarende civil arbejdstjeneste for mænd og frivillig militærtjeneste for kvinder. Åland er demilitariseret og indbyggerne er fritaget for værnepligt.

Massemedier

Få steder i verden finder man en større avistæthed end i Svenskfinland med dets 12 dagblade. Hufvudstadsbladet er størst med et oplag på ca. 58.000, herefter følger Vasabladet i Österbotten. De øvrige dagblade er lokalaviser. Ved siden af aviserne udkommer to politiske ugeblade, Arbetarbladet og Ny tid, samt et betydeligt antal tidsskrifter.

Finlands Radio og TV har en særlig svensksproget afdeling. Der er svenske radioprogrammer på to kanaler, Radio Vega og Radio Extrem. Svensk sendetid i Finlands TV udgør ca. en tiendedel af den samlede programflade. Desuden ser man Sveriges TV i en stor del af Svenskfinland, ligesom en række kabelselskaber producerer egne svensksprogede programmer. Siden august 2001 er der i Finlands TV en svensksproget digital kanal.

Interesseorganisationer

Finlands økonomiske, sociale og kulturelle interesser varetages også i sproglig henseeende på forskellige niveauer. Finlands rigsdag har 200 medlemmer og ved seneste rigsdagsvalg i 1999 indvalgtes 16 svensksprogede medlemmer.

Det svenske folkeparti, som er af generel borgerlig observans, er det eneste rent svensksprogede politiske parti. Ved seneste rigsdagsvalg fik partiet 11 mandater. Indbygggerne på Åland repræsenteres af et svensksproget medlem. Tosprogede politiske partier med svensksprogede medlemmer i Rigsdagen er socialdemokraterne (1), venstreforbundet (1) og de grønne (1). I finske regeringer indgår almindeligvis finlandssvenske ministre. I den nuværende regering har Det svenske folkeparti én minister og deler en anden ministertaburet med de grønne.

I året 1919 oprettedes Det svenske Finlands folketing for at varetage det svenske sprogs stilling, da man skulle til at udforme grundloven for den selvstændige republik Finland. Folketinget er en tværpolitisk og regionalt forankret organisation med repræsentanter fra alle Rigsdagens partier. Hvert fjerde år udpeges de 75 medlemmer af folketinget. For årene 2011-2004 er den politiske sammensætning således: Det svenske folkeparti 46 mandater, socialdemokraterne 8, venstreforbundet 4, samlingspartiet 5, de grønne 3, de kristelige demokrater 3, centerpartiet 1 og Ålandsk samling 5.

Folketinget arbejder for, at den svensksprogede befolkning skal kunne leve i sproglig ligestilling med den finskstalende del af befolkningen. Man afgiver høringssvar og foretager udredninger i spørgsmål om f.eks. forvaltning og undervisning. Folketinget arbejder også med informationsformidling om finlandsvenskerne og finlandssvenskheden både i og uden for Finland. Endvidere udgiver Folketinget statistiske oplysninger og andre publikationer om Svenskfinland. Folketinget modtager henvendelser i sager angående myndighedernes evne til at betjene borgerne på svensk. Folketinget samarbejder med sproglige minoriter inden for EU i organisationen The European Bureau for lesser Used Languages. Desuden yder man støtte til de borgere i Sverige.

Svenskfinland - et netværk

Finlandssvenskerne bor geografisk spredt og har ingen klart markerede sproggrænser, undtagelsen er Åland. Denne kendsgerning gør det svenske sprogs stilling usikker, og flere internationale sprogforskere mener på denne baggrund, at sprogsituationen i Finland er ustabil.

Via diverse organisationer og foreninger holder finlandssvenskerne kontakt med hinanden. Dette netværk binder Svenskfinland sammen trods geografisk afstand. I netværket indgår også vuggestuer og børnehaver, skoler og arbejdspladser.

De finlandssvenske skoleelever har deres egne foreninger, og de studerende er aktive i forskelle studenterorganisationer. Flere fagforeninger har en svensk afdeling, og de svensksprogede landbrugere har deres egen organisation.

Gymnastik og idræt, ungdomsbevægelsen samt kultur- og hjemstavnsforeninger er med til at opretholde det finlandssvenske netværk. Finlandsvenskerne er aktive inden for alle områder af musiklivet, og der findes en livlig teatervirksomhed de fleste steder i Svenskfinland.

Navnlig den finlandssvenske litteratur har betydning for fællesskabet og ikke mindst mindretallets identitet. Blandt nuvlevende finlandssvenske forfattere kan nævnes Jörn Donner (f. 1933), Märtä Tikkanen (f. 1935) og Kjell Westö (f. 1961). En af Finlands internationalt bedst kendte forfattere er Tove Jansson (1914-2001), som bl.a. har skrevet en række bøger om Mummitroldene. Mummidalen, hvor troldene bor, er undertiden blevet opfattet som en metafor for det finlandssvenske mindretal, hvor "alle kender alle" og således lever et trygt og godt liv. Da svensk TV producerede den første programserie med Mummitroldene, brugte man finlandssvenske skuespillere. Derfor siger man i Sverige ofte om en person, der taler med den karakteristiske finlandssvenske accent, at vedkommende taler "som Mummitroldene".

Den omfattende svenske kulturvirksomhed i Finland får værdifuld økonomisk støtte fra finlandssvenske fonde. Den svenske kulturfond er den største og giver f.eks. støtte til forskning, uddannelse og foreningsvirksomhed.