SVENSK I FINLAND

Fremtiden

Fremtiden for den svensksprogede befolkning i Finland ser i dag lysere ud end for nogle årtier siden. Den kraftige tilbagegang i antallet af finlandssvenskere, som man forudsagde i 1960'erne og 70'erne, har ikke fundet sted. Finlandssvenskerne føder gennemsnitligt flere børn end den samlede befolkning, udvandringen til Sverige er næsten hørt op, og stadig flere børn i tosprogede familier registreres som svensksprogede og går i svenske skoler.

Sociologisk set er det altoverskyggende fremtidsspørgsmål for finlandssvenskerne, hvordan den voksende gruppe af tosprogede kommer til at forholde sig til den finlandssvenske tradition. At børn fra tosprogede familier så ofte anbringes i en svensk skole er en glædelig kendsgerning, men endnu ved ingen med sikkerhed, hvordan disse børn i voksen alder og måske i et tosproget ægteskab vil forholde sig til svensk som en central identitetsfaktor. Den generelle holdning til svensk som det ene af Finlands nationalsprog vil sikkert få konsekvenser for, hvorledes de tosprogede kommer til at se på sig selv. 1990'ernes tiltagende økonomiske integration mellem Finland og Sverige har knyttet de to lande sammen på en måde, som det aldrig tidligere er sket. Svensk er blevet mere nærværende i dagliglivet og kundskaber i svensk er blevet en stadig vigtigere merit. En voksende interesse hos finsksprogede familier for svenske sprogbadsklasser er et udtryk for dette forhold.

Et spørgsmål, der føles særligt problematisk for finlandssvenskerne, er den sproglige service i landets administration. På trods af formelt fastlagte regler opstår der i praksis problemer med service på svensk. Disse skyldes manglende sprogkundskaber hos offentligt ansatte og måske i visse tilfælde også manglende motivation. I dag er der i mange tilfælde kun begrænsede muligheder for at kommunikere med myndighederne på svensk.

Regeringen nedsatte i 1999 en bredt sammensat kommission med henblik på at forny sproglovgivningen. Kommissionen afgav betænkning i juni 2001. Betænkningens forslag vidner om en positiv vilje til at rette op på eksisterende misforhold. Et forslag til ny sproglov fremsættes for Rigsdagen i løbet af 2002.