![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
SVENSK I FINLAND
Finlandssvenskerne i dagFlertallet af de henved 300.000 finlandssvenskere (5,6% af befolkningen) bor i kystområderne i Nyland, Åboland og Österbotten. Kun 12.000 (4%) af finlandssvenskerne bor i ensprogede finske kommuner i det øvrige Finland. Åland er et udelukkende svensktalende område med regionalt selvstyre. Her bor ca. 25.000 mennesker. Der findes mange ligheder mellem erhvervsstrukturen hos den finsktalende og den svensktalende del af befolkningen. Også finlandssvenskerne arbejder hovedsageligt i den offentlige sektor eller serviceerhvervene. Finlandssvenskerne findes i alle erhvervskategorier, men forholdsmæssigt findes der flest finlandssvenskere inden for handel og landbrug. Svensk er ligesom finsk Finlands officielle sprog, hvilket er garanteret i grundloven. Lovens grundlæggende bestemmelser om menneskets rettigheder revideredes i 1995, og den nye grundlov trådte i kraft i marts 2000. Hermed understregedes princippet om landets officielle tosprogethed og de to nationale sprogs ligestilling. Reformen kan siges at have styrket det svenske sprogs position, idet retten til at anvende sit eget sprog ikke er begrænset til finske statsborgere. Det er heller ikke kun staten, men hele den offentlige sektor, som i lige høj grad skal tilgodese den svensktalende og den finsktalende befolknings kulturelle og samfundsmæssige behov. Myndighedernes sproglige ansvar er nærmere fastlagt i sproglovgivningen. En svensktalende person har ret til at anvende sig eget sprog over for domstole og andre myndigheder. Den finske forvaltning er ifølge lovgivningen tosproget. hvad der betyder, at alle love, bestemmelser og andre vigtige dokumenter skal findes på både finsk og svensk. Den sproglige virkelighed ser dog ofte anderledes ud, der findes m.a.o. en modsætning mellem sproglovgivningen og virkeligheden. Dette hænger i høj grad sammen med manglende sprogkundskaber hos offentligt ansatte. Flertallet af finlandssvenskerne bor i tosprogede kommuner. Det betyder, at de lever i omgivelser med stærk påvirkning fra det finske sprog. Der findes desuden nogle få ensprogede svenske kommuner i Österbotten og Åboland. De ålandske kommuner har svensk som eneste sprog. Finske kommuner kan åltså være både en- og tosprogede, medens en person formelt set kun kan have ét modersmål.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|