Information om Finland og den finske kultur på dansk Hvis du søger en anderledes feriedestination, er du hjertelig velkommen til Finland!
Turisme | Områder

TURISME

PÅ BÅDFERIE I FINLAND

Den bedste måde at opleve finske sølandskaber, havet og skærgården på er at gå om bord på en indsøbåd eller et kystskib, hvor man så kan nyde udsigterne og det gode rejseselskab. Krydstogter arrangeres såvel inde i byerne som mellem byerne. De har ét fælles træk: de giver mulighed for at opleve den ægte, stille og rolige finske stemning helt som i gamle dage.

Kysten tilbyder skærgårdslandskaber

Allerede en kort krydstogt med en damper fra Turku (Åbo) til Naantali (Nådendal) giver dig en opfattelse af, hvor smuk den splintrede skærgård egentlig er. "På den store skærgårdsrute" mellem Hanko (Hangö) og Uusikaupunki (Nystad) er det i enhver havn muligt at gå om bord på skibet eller også afbryde sin tur. I Pietarsaari (Jakobstad) kan du lave en sejltur med "Jacobstads Wapen", der er en galease bygget efter en oprindelig model fra det 18. århundrede.

Langs søer og kanaler

Den regelmæssige skibstrafik forbinder de største byer beliggende inden for søområdet Saimaa (Saimen). Bådruten mellem Savonlinna (Nyslott) og Kuopio med sine gamle kanaler betegnes som den smukkeste i Finland. Fra Lappeenranta (Willmanstrand) kan man lave en dagsudflugt langs Saimaa-kanalen til byen Viborg i Rusland.

På søområderne omkring Päijänne og Pyhäjärvi-Näsijärvi foregår en regelmæssig bådtrafik, bl.a. på ruterne Lahti-Jyväskylä, Hämeenlinna-Tampere, Tampere-Virrat.

 

.

 

 

Virrat

Punkaharju


Info:   Dansk  |   Suomi  |   English
Finland.dk som startside